10. august vendte Filmklubben tilbage med den ny sæson- og med en nyudnævnt formand, der kommer til at fungere som vært ved flere fremtidige filmklubaftener. Her kan du møde filmklubformand Søren Voigt-Jakobsen til en snak om formandskab, kirke og hans store passion for film! 

På billedet: Søren Voigt-Jakobsen og sognepræst Pernille Østrem

Filmklubben som tilgang til kirken

Det hele begyndte en aften i filmklubben for et års tids siden, da Søren Voigt-Jakobsen var på udkig efter en kirke, der stemte overens med hans behov og temperament. Efter at have frekventeret forskellige kirker og arrangementer, faldt han over en Fassbinder-Festival i Stefanskirken, og sådan gik det til, at Rainer Werner Fassbinder, filmmand Christian Braad Thomsen og sognepræst Pernille Østrem vakte Voigt-Jakobsens interesse med en blanding af film, foredrag, diskussion og åndelighed. I hvert fald blev Søren herefter stamgæst i filmklubben, snart til koncerter og i dag har han sin faste gang i Stefanskirken.                                       

Film skal ses i kirken

Den kombination af film og kirke, der i første omgang tiltrak Søren Voigt-Jakobsens er bestemt en faktor, han havde i baghovedet, da han takkede ”Ja” til rollen som formand i Filmklubben:

”Det skal bestemt ikke afskrække folk at se film i en kirke, men kirkens rum tilskriver uden tvivl film en ekstra dimension. Pludselig forholder man sig til handlingen ud fra en religiøs eller åndelig vinkel, og mange oplever at tillægge de film, der vises, en religiøs symbolik, hvilket naturligvis også ofte præger en efterfølgende diskussion. Men det er klart, at jeg også helt bevidst vælger film, der er interessant at diskutere i et kirkerum [Søren har bl.a. valgt filmene Persepolis og Pans Labyrint , som vises i denne sæson. Red.]  ”. (Søren Voigt-Jakobsen)      

Udover den kirkelige dimension håber Søren Voigt-Jakobsen, at filmklubben vil byde publikum på filmiske åbenbaringer og oplevelser, for i bund og grund er filmklubbens mål at vise gode film. 

Ynglings instruktørerne

 Og gode film af der masser af, mener filmformanden, der ikke går af vejen for en ægte ”Chick-flick” [tøsefilm, red.], så længe den er kvalitetsmæssig i orden. Dog foretrækker han film med en vis substans og billedmæssig kvalitet, og Voigt-Jakobsen er altid på udkig efter nye som gamle instruktører og film, der formår at overraske ham, og som udfordrer filmmediet:

”Det er fedt at opdage en instruktør eller en film, der får mig til at tænke det vidste jeg ikke, film kunne. For nyligt støtte jeg på instruktør Michael Powell, der virkelig gik til stregen med sine film. Han var så anderledes og spetakulær, at han for en tid blev tvunget til at stoppe sin filmkarriere, da han med filmen Peeping Tom blev udråbt som pervers og sindssyg” (Søren Voigt-Jakonsen).

Sørens enorme passion og viden om film skinner tydeligt igennem, når snakken falder på ynglings instruktørerne, som kan varierer efter humør, forklarer han. Senest har biografaktuelle Terrence Malick imponeret Voigt-Jakobsen med Tree of Life - men det er nu instruktør Stanley Kubrick, der står højst på favoritlisten.             

Den kommende sæson

 Selvom Søren Voigt-Jakobsen har været med til at præge sæsonens filmvalg, står den dog ikke på Kubrick-film i denne omgang [vi har tidligere vist A Clockwork Orange og Ondskabets hotel i filmklubben, red.]. Til gengæld har han valgt den franske animationsfilm Persepolis og Guillermo del Toros mesterværk Pans Labyrint:

”Vi havde snakket om at vise animationsfilm i Filmklubben, og med de mellemøstlige revolutioner, der begyndte i foråret, var det nærliggende at vise tegnefilmen Persepolis, der omhandler den islamistiske revolution i Iran. Filmen er baseret på den fransk-iranske Marjane Satrapis selvbiografi, der er lavet som tegneserie, og filmen er en virkelig vellykket forlængelse af bøgerne. Og så er der Pans Labyrint, som er en fantastisk film: den fungerer perfekt – godt manuskript og genial billedside. Desuden er den et eksempel på en film, der er virkelig lægger op til diskussion med sin massive symbolik og spring mellem realisme og fantasy, og som i den grad berører etiske spørgsmål som liv og død. [Læs mere om filmen her] ” (Søren Voigt-Jakobsen).