Hvis du vil have en helt neutral julekalender, så vælg et datolys.
Hvis du er til meget mere, så vælg Stefanskirkens julekalender.

Velkommen til Julekalender 2.0!

Julekalender 2.0?

Stefanskirken har haft en julekalender hængende på kirketårnet de sidste mange år, men årets udgave er ny og anderledes! Den består ikke kun af det banner, man kan se på kirkens tårn; den har også en parallel her på hjemmesiden.

Her vil man i løbet af måneden møde præster og imamer, overrabbinere og en katolsk pater, en folketingspolitiker, en professor i teologi, samt musikere og kunstnere og et utal af frivillige ved Stefanskirken.

Alle sammen bidrager de til, at give et nyt og alternativt bud på en julekalender.

Hvert kalenderblad har et tema knyttet til julen. Hver fredag, lørdag og søndag frem til jul bringer vi desuden julehilsener fra fremstående muslimske, jødiske og kristne personligheder.

Julens budskab er fred og kærlighed. Vi har en unik chance for at vise os selv og vore medmennesker, at vi sagtens kan leve i fred og dialog med hinanden.

Julekalenderen handler om sameksistens mellem os på Nørrebro. Den handler om respekt og glæde frem for nidkær og fjendtlig afstandtagen.

Stefanskirkens julekalender vil være selvransagende, oplysende og udfordrende.

Og i bedste Web 2.0-ånd er det hele interaktivt. Sådan da. Du kan lytte til lydfiler, og du kan skrive kommentarer. Det er vist det hele, men det er da hellere ikke så lidt!

-- o --

Dagens kalenderblad giver dig en mulighed for at afpudse din viden om kalendersystemer rent videnskabeligt. Hva er egentlig en kalender, hvorfor har vi den, hvorfor har vi skudår, og hvordan er det egentlig med ramadanen -- hvorfor fejres den ikke til samme tid hvert år?

Julekalender

I de fleste hjem står der enten en julekalender, et datolys eller et TV der hver dag i julemåneden sender julekalendere på flere kanaler, og december er fyldt med diskussioner om hvad og hvordan de er gode, dårlige, grænseoverskridende, kedelige, blasfemiske eller lige i øjet.

Det ser ud til at julekalendere bruges i alle aldre, der er hængende eller stående kalendere med låger, lommer eller rum, sokker eller i kunstfærdigt udførte udgaver. Der sendes og gemmes kalenderpakker. Nisser, forældre, børn, onkler og tanter producerer eller distribuerer julekalendere i metervis.

Men ...

... hvad er en kalender egentlig?

Man har igennem de sidste 2--3000 år forsøgt at opdele og holde styr på tiden ved hjælp af en eller anden form for kalender.

Der er to grundlæggende problemer, som alle disse forsøg har måttet løse.

Det ene er, at månens cyklus ikke passer overens med solens. Det første valg, man må gøre, er altså: Skal vi have en månekalender eller en solkalender?

Månekalender

I det daglige er det nemmere at følge med på månens bevægelser, end på solens, så mange kulturer opererer først og fremmest med en månekalender, hvor man altså følger månens cyklus. Det gælder for eksempel både den jødiske og den muslimske kalender.

Tolv måne-der giver et år på ca. 354 dage -- 11 dage kortere end jordens bane rundt solen. Den muslimske kalender gør ingen justering af denne afvigelse, men accepterer, at månederne ikke ligger fast i forhold til årstiderne. Derfor flytter tidspunktet for Ramadan -- en af månederne -- sig fra år til år.

Den jødiske kalender justerer ved at sætte ind en ekstra skudmåned i syv av nitten år.

Solkalender

Problemet med solens og månens forskellige omløbstider kan løses gennem at lade månen sejle sin egen sø, og i stedet satse på en solkalender.

Men hvor et problem løses, dukker et nyt op: årets omløb går ikke lige op med et helt antal dage. Solåret er helt nøjagtigt365,2421897 døgn, eller 365 døgn, 5 timer, 48 minutter og 45,19 sekunder.

Den Julianske Kalender

For at rette op på de forvirrede tilstande som rådede i det romerske kalendarium (den ældste romerske kalender havde 304 dage fordelt på ti måneder; senere løsningsforsøg gjorde ikke sagen mindre forvirret), lod Julius Cæsar år 47 f.Kr. udarbejde den kalender som efter ham fik navnet Den Julianske Kalender. Den regner med et solår på 365,25 døgn, altså en kvart dag i overskud for hvert år. Fire af disse kvarte døgn kan nemt kan samles op til en ekstra indskudt dag -- en skuddag -- hvert fjerde år.

I hovedsag er dette den kalender vi bruger den dag i dag.  De romerske astronomer vidste nogenlunde, hvad de gjorde.

Helt perfekt er det dog ikke. Det Julianske år på 365,25 dage er ca. 11 minutter og 14 sekunder for langt i forhold til det gennemsnitlige solår på ca. 365,2422 dage. I et menneskes levetid er dette knap mærkbart, men med tiden gav det alligevel en skævhed, som der måtte rettes op på.

Den Gregorianske Kalender

Det var pave Gregor XIII, der reformerede den julianske kalender ved at indføre den Gregorianske kalender. Den korrigerer for den indebyggede unøjagtighed i den Julianske kalender ved at afskaffe nogle skudår: blandt de hele århundreder er kun hvert fjerde skudår. Det vil sige: år 2000 var et skudår, men 1900 og 1800 var det ikke. Der er stadigvæk en lille afvigelse tilbage i forhold til det astronomiske år, men den begrænser sig til 1--3  dage på 10.000 år, så det skal nok gå.

I de katolske lande blev den Gregorianske kalender indført  den 4. oktober 1582. De ti dage for meget man havde brugt siden Kristi fødsel, blev fjernet, og man gik direkte fra den 4. oktober til den 15. oktober. Der var med andre ord nogle mennesker, der mistede deres fødselsdag det år.

Tidspunktet for indførelsen af disse ændringer varierede meget i forskellige lande, i Danmark kom vi først med fra år 1700. På det tidspunkt var fejlen vokset til elleve dage, som blev taget fra februar måned. Kirkeåret fulgte først den gregorianske kalender fra 1743. Flere Øst-Europæiske lande blev først "gregorianske" efter den Russiske Revolution i 1917.

Den kristne kalender

Man kan spørge sig: hvorfor var det så vigtigt? Ét er at justere for fremtiden, men hvorfor var man nødt til at justere tilbage i tiden?

Vel, teologerne mente, det var afgørende at højtiderne, og specielt påsken, faldt på præcis de samme dage i året som på Jesu tid. "Kalendervidenskab" var stort under middelalderen, på grund af behovet for, at fastlægge de kristne festdage.

Og der havde man så igen et problem: den kristne kalender følger nemlig både solen og månen. Julen, alle helgendage og mange af de øvrige festdage falder altid på samme dato -- de følger altså solen -- medens påsken og alle de festdage som forholder sig til den -- de bevæglige helligdage -- følger månen: påskedag er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Heldigvis fandtes der en løsning. Den græske astronom Meton havde allerede 400 f.Kr. fundet ud, at månefaserne -- og dermed altså også påskedag -- faldt på samme dato hvert 19. år. Alt man derfor havde brug for, var at holde rede på denne række på 19 af mulige datoer for påsken.

Om primstaven …

Længe inden at der eksisterede trykte kalendere og almanakker var Primstaven det mest anvendte kalendariske hjælpemiddel.

Disse kalenderstave var evighedskalendere. Primstaven var oftest af træ, 3--7 cm. bred og 80--90 centimer lang. På staven var der en streg eller et hak for hver dag, og mærkedagene var markeret med en stiliseret figur, nogle af stavene har også en ugemarkering, og nogle havde et mærke for vågenætterne før visse højtider.

Stavene har en sommerside fra 14. april til 13. oktober og en vinterside fra 14. oktober til 13. april.

Navnet primstav kommer af det latinske prima luna, nymåne, og i det ligger  der en antydning af problemet med de bevægelige helligdage. Enkelte avancerede primstave havde nemlig også markeringer for den 19årige månecyklus.

… og om almanakker

Der er blevet udgivet almanakker helt siden middelalderen, men i 1636 fik Københavns Universitet eneret til denne udgivelse i Danmark.

Almanakken rummer typisk en fortegnelse over årets dage, kirkens helligdage, forudsigelser om vejret samt tidspunkter for måne- og solformørkelser. Der var også en betydelig mængde astrologiske forudsigelser og tabeller med hvilke dage på året der var egnet til åreladning.

Ved en reform i 1684, blev alle de ubegrundede astrologiske gætterier udeladt og der blev lagt mere vægt på f.eks. bestemte planetkonstellationer.

Thomas Bugge forsøgte fra 1779 at fjerne alle spådommene, men konsistorium forlangte dem tilbage! C.F.R. Olufsen fjernede i 1834 vejrforudsigelserne, og erstattede dem med tabeller over de seneste års temperatur og nedbør.

Kilde: Kalendarium. Se f.eks. også: SAECULUM CONFUSIONIS.
Kalenderreformerne i år 1700 og år 1743 i Danmark/Norge af Erling Poulsen