Julekalender: 5. December 2010
Julehilsen fra Pernille Østrem
Pernille fortæller i sin julehilsen om sin lange kamp med julen og mod den.
Det kræves nemlig en vis indsats, af en engageret sjæl, for at se nogen mening i galskaben, men umuligt er det ikke: lyd er ikke altid kun larm, ragnarok ikke altid kun et uoverstigeligt roderi, og der er kort vej fra Nørrebrogades trængsel til freden i Søllerødgade -- og eventuelt tilbage igen.
Hvis du får lyst til at vide hvad det handler om, så hør Pernilles hilsen:
Blå bog: Pernille Østrem
Forfatter af bogen Rollespil i Kirken sammen med Annette Molin Schmidt og Ea Hvitnov.
Sognepræst i Stefanskirken siden nytår 2009.
Se Pernilles profilside her på hjemmesiden.
Dagens navn: Sabinas
Sabinas eller Sabas grundlagde et kloster i Palæstina. Død ca. 532.
Hvad er sket den 5. December?
1484 – Pave Innocent VIII udsteder bullen Summis desiderantes, hvor d'herrer Kramer og Sprenger får i opdrag at udrydde påstået hekseri i Tyskland. Det bliver med andre ord startskuddet for 200 års heksehysteri i Europa. "Innocent" betyder "uskyldig".
1492 – Christopher Columbus stiger i land på øen Hispaniola (nu: Haiti) og opdager således Amerika. Hvornår Amerika opdagede ham, vides ikke nøjagtigt -- kun at de gjorde det med tiden.
1848 -- Den amerikanske præsident James K. Polk bekræfter over for Kongressen, at der er fundet store mængder guld i Californien. Dette bliver signalet til den californiske guldfeber.
1933 -- Spiritusforbuddet i USA ophævet. Det blev indført i 1920, og gav et solidt fundament for såvel mafiaen som filmindustrien.
1952 – "Great Smog of 1952": En kold og forurenet smog sænker sig over London. Mindst 12.000 dør i de følgende uger og måneder af skaderne.
1953 -- Dansk varmerekord for december sættes med 14,5° C, målt i Nordby på Fanø.



Støt