Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Det er fucking fedt!

Det er fucking fedt!


# Stefanskirkens ansigter
Udgivelsesdato Udgivet fredag d. 7. august 2020, kl. 10:30
Det er fucking fedt!

Valdemar Toft bor på grænsen mellem ydre Østerbro og ydre Nørrebro, er 15 år og går i 9. klasse på Det Fri Gymnasium. Han startede konfirmationsforberedelse i eftersommeren 2018 og blev konfirmeret i foråret 2019.

Jeg pjækkede ret meget

Egentlig var Valdemar ikke interesseret i at blive konfirmeret. Men hans forældre sagde, at han skulle gå til konfirmationsforberedelse. Og når han så vidste, hvad det handlede om, kunne han tage stilling.

Og egentlig var han ikke interesseret i Stefanskirken. Det blev bare her, fordi det var den kirke, de andre i klassen valgte.

Og faktisk gad han ikke.

”Jeg hadede det i ret lang tid og syntes, at konfirmationsforberedelse og det at gå i kirke var røvsygt. Så jeg pjækkede ret meget,” fortæller Valdemar.

Men i Stefanskirken er det sådan, at hvis man pjækker, så skal man i stedet hjælpe til i kirken, fx med at dele salmebøger ud til gudstjeneste om søndagen. Valdemar nåede at hjælpe ret meget til!

”Undervejs i konfirmationsforberedelsen talte jeg med Pernille om, hvad jeg stod for og om, at jeg ikke var sikker på, at kirken og konfirmation var noget for mig. Hun hørte på mig og fortalte om Stefanskirken, bl.a. om hvordan kirken er en del af det multikulturelle Nørrebro og holder ramadanmiddag.”

Armbøjninger og Fadervor

”Da jeg havde lært kirken at kende – både ved at gå til konfirmationsforberedelse, tale med Pernille og hjælpe til i kirken, viste det sig, at det var fucking fedt.”

”Det viste sig også at være rigtig hyggeligt til konfirmationsforberedelse, hvor jeg fik nye venner. Og nogle gange kan jeg stadig huske meget tydeligt, fx da vi skulle lære Fadervor og Trosbekendelsen ret tæt på konfirmationen. Det gik ikke så godt. Så satte Pernille os til at lave armbøjninger imens. Og det hjalp faktisk!

Blev tilbudt job

”Det vildeste var nok, at jeg blev tilbudt job. Jeg havde jo hjulpet ret meget i kirken, fordi jeg havde pjækket ret meget. Og jeg kunne godt lide det og var åbenbart god til det. Så Pernille spurgte mig, om jeg ville læres op som bannermaler og søndagskordegn, fordi Harise, som ellers gjorde det, skulle ud at rejse. Så inden jeg blev konfirmeret, var jeg både blevet glad for kirken og havde fået job, hvilket jeg synes er vildt, fordi jeg jo startede med at pjække og hade kirken!”

Faktisk blev Valdemar så glad for Stefanskirken, at han overtalte sin lillebror og hans klasse til at vælge at blive konfirmeret i Stefanskirken og bad deres far anbefale Stefanskirken til de andre forældre i klassen.

Kan godt lide at gøre folk glade

”Det, jeg bedst kan lide ved Stefanskirken er, at det er sådan et sted, hvor man giver penge til de fattige, og hvor der er plads til hjemløse og andre, der ellers er udenfor. Og jeg synes, det er fedt, at der er koncerter og foredrag i kirken – det vidste jeg slet ikke, før jeg begyndte at gå til at komme i kirken.”

”Og så har jeg fundet ud af, at jeg faktisk virkelig godt kan lide at gøre andre mennesker glade,” slutter Valdemar Toft, som den søndag interviewet af ham finder sted er ansvarlig for at lære Henrik, der er i slutningen af 60’erne og sidder i Stefanskirkens menighedsråd, op som søndagskordegn.

 

Hvad laver en søndagskordegn?

En søndagskordegn i Stefanskirken hjælper til med at gøre kirken klar til gudstjeneste ved bl.a. at dække alterbordet, sætte vand frem til præsten på alteret og på prædikestolen, forberede nadver ved at gøre nadverbægre, vin og oblater klar og hjælper søndagskordegnen præsten med at få messehagl på undervejs i gudstjenesten. Herudover er det søndagskordegnen, der starter og slutter gudstjenesten ved at bede hhv. indgangs- og udgangsbøn. Efter gudstjenesten vasker søndagskordegnen alterbægre op og hjælper til med at rydde op.

Kunne du tænke dig at blive søndagskordegn, så skriv til Anna på frivillig@stefanskirken.dk