Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Den bevægelige Gud

Den bevægelige Gud
Udgivet søn d. 17. jan 2021, kl. 09:35
Prædikener

2. søndag efter helligtrekonger:

Her finder du dagens bibeltekster

Prædiken ved Pernille Østrem:

I dag er vi til bryllup med Jesus og hans mor Maria i Kana. Johannesevangeliet fortæller os om syv tegn, som Jesus gjorde.

Vand til vin i Kana er det første, så er der to helbredelser, bespisningen af 5000, vandringen på søen, endnu en helbredelse og opvækkelsen af Lazarus. Vand til vin er ærlig talt et lidt bette mirakel i den sammenhæng. Det er også sådan et luksustegn i forhold til de andre mere akutte, der giver både sundhedsvæsen og suppekøkkener kamp til stregen.

Vand til vin var det første tegn han gjorde. Og hvad peger tegnet på? Festen skal ikke slutte, selvom det ser sådan ud, der er håb! Der er mere fest, mere liv, end du troede muligt. Altså Jesus er en livsglad mand, der ikke vil have os til at forsage livet. Og så peger det på den vin, der skal drikkes ved den sidste nadver. Og et tegn på det blod, som flyder ved korsfæstelsen og som vi kristne fra da af opsamler i vores bæger ved alterbordet.

Bemærk gerne, at det er den noget modvillige Jesus, der gør sit første tegn: ”Hvad vil du mig?” siger han til sin mor, Maria. Men alligevel bevæges han af situationen, af alt det der bliver sat i gang, kar der bæres frem og Maria der sætter folk i sving.

Det er den bevægelige Gud vi møder i dag hos Johannes, og som vi træffer i evangelierne. Hos Matthæus møder vi en kana'anæiske kvinde, der vil have Jesus til at hjælpe sig med sin syge datter. Jesus ombestemmer sig, da han hører hendes ord om hundene, der spiser smulerne fra bordet. Og Guds fødsel er også den bevægelige Guds tilsynekomst, for at gøre sig tilgængelig for alle. Og Guds død på korset, da han sætter sig i vores sted. Den uforanderlige, metafysiske Gud dør. Gud formidler hele tiden sig selv, kommunikerer, lader sig fortolke, udlægge. Dette kendetegner alt sammen hans bevægelighed.

Den bevægelige Gud elsker og smertes og lider – det har han til fælles med os. Og vi er med i Guds bevægelse. Vi bliver udfordret til ikke at have en fiks (altså fastlåst) ide.

Hverken om Gud som en fjern uforanderlig størrelse. Eller en fiks ide om vores eget selv: Vi må hele tiden gå ud over os selv – overskride grænsen mellem os selv og det andet menneske. Det i sig selv er bevægelighedens mirakel.

Den gammeltestamentlige tekst som hører til i dag, og som I kan læse derhjemme, fortæller os om en Gud, hvis ansigt mennesket ikke kan tåle at se. Men med Jesus blev hans ansigt klart og sårbart og lysende og bevægeligt.

Men måske er tit det den gammeltestamentlige erfaring mange af os gør eller har gjort os, at vi ikke rigtig kan se Gud i det hele.

Da Maria fødte sin søn, står der skrevet, at hun gemte det hele i sit hjerte. Det samme står der skrevet i sidste søndags tekst, da hun genfinder teenager-Jesus, efter han har været borte fra hende, men været ”i sin fars hus” i templet i Jerusalem.

Dette at gemme ordene i sit hjerte og grunde på dem, det er hvad vi kan gøre, når vi hører dem og møder dem, siger dem. Det er det modsatte af at have en fiks og fordomsfuld ide. Lad os forestille os selv som et bæger, der modtager den vin, som vor Herre Jesus Kristus forvandler. Lad os gemme hans levende ord i vore hjerter, så vi bevæges. Amen.

Kirkebøn:

Lad os bede:

Himmelske Far. Vi beder for et åbent og ærligt forhold til dig. For et levende og bevægende bønsliv.

Vi beder for at vi må gemme dit levende ord i vore hjerter, så vi bevæges.

Vi beder for alle, der er slået af meningsløshed, vi beder for at ensomheden ikke må slå os ud, men giv os veje til at række ud til andre. Vi beder for de, der kæmper med et misbrug og for alle der mister fodfæstet i livet og for alle der ikke fandt hvile i nat.

Vi beder for vort monarki og vort demokrati, indgyd alle der har magt overflod af ærlighed og ydmyghed.

Vi beder for jordens børn. Lad os se klart, hvad vi skal gøre for deres skyld med din verden.

Vi beder for verdens tilstand, for alle steder hvor der er konflikt og splittelse, selvom vi synes det virker umuligt at finde forsoning, så hold os fast på, at vi alle er dine børn, og at vi er med i din bevægelse.

Lad din sandhed blive hørt over alt på din jord, lad din kærlighed bryde igennem selv de tykkeste mure, lad dit håb blive kendt, så vi en gang alle kan samles hos dig. Amen.