Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Tilgivelsen i vingården

Tilgivelsen i vingården
Udgivet man d. 1. feb 2021, kl. 08:53
Prædikener

Tilgivelsen i vingården

Prædiken af Thomas Høg Nørager

Holdt i Stefanskirken den 31. januar 2021

Søndag septuagesima over Matthæusevangeliet 20,1-16Se teksterne her: https://www.bibelselskabet.dk/septuagesima-fra-foerste-raekke

 

Hvad er det guddommelige? Spørger den danske teolog Jakob Wolf og svarer: Det guddommelige er noget udefinerligt der er tilstede i alt, hvad der findes. Det bevirker at alt hvad der er til eksisterer og er til på en bestemt måde. Det er i alle ting uden selv at være en ting. Det guddommelige er allestedsnærværende. Det er ikke langt væk fra os, men tværtimod meget tæt på os.

Det guddommelige er ubegribeligt som det der er alle vegne uden at være et bestemt sted. Det kan ikke erkendes ved at rationelle begreber. Begreber har et begrænset omfang. De omfatter altid kun en del af alle ting i verden og ikke alle ting. Begrebet hus omfatter alle huse i verden, og selvom det er mange, dækker begrebet kun huse og ikke alle andre ting – og slet ikke alting. Med et begreb indfanger vi kun en skarpt afgrænset del af verden. Som allestedsnærværende er det guddommelige ubegrænset og derfor er det rationelle begreb og det guddommelige uforenelige.

Hvad gør vi da ved sproget når vi vil tale om det guddommelige, hvis ikke vi kan bruge vores rationelle begrebssprog? Spøger den danske filosof Peter Kemp og svarer: Det er helt tydeligt hvad Jesus gør. Han taler i lignelser. Jesus fremlagde ikke verdensforklaringer der senere kunne skydes ned af bedre videnskabelige forklaringer. Han udviklede ikke nogen morallære, som senere kunne forbedres af andre moralsystemer. Jesus siger heller ikke hvad det guddommelige – hvad gudsriget – er – han siger hvad det ligner.

Lignelserne handler ikke om fantastiske fantasivæsener men om mennesker som du og jeg, eller om hverdagslivet som du og jeg kender. På den måde skildrer Jesus det ualmindelige som det almindelige. Således med et sætning jeg før har citeret: Jesus er den store digter der digter ophøjet om vores hverdagsliv.

Hvilket budskab formidler Jesu lignelser spørger den tyske teolog og filosof Gerd Theissen og svarer: Lignelser giver os frihed til at tænke over Gud.

Og lad os lige stoppe ved den sætning engang; for det er i grunden revolutionerende. At have frihed til at tænke over Gud – over det guddommelige – ikke at få resultatet foræret eller dikteret. At ingen kan bestemme over det. Vi kan tænke og digte om det – men ikke bestemme over det, ramme det ind, holde det fast.

Lignelser sætter billeder i bevægelse så vi kan tale om det guddommelige. Skriftlærde taler om Gud ved at udlægge skrifterne. Mystikerne stiger i deres visioner helt ind i himlen.

Jesu lignelser derimod ser sig om på jorden. De gør hverdagen gennemsigtig for det guddommelige. Lignelser giver os frihed til at tale om Gud. Og det er i grunden revolutionerende. At kan tænke, digte og tale frit om det guddommelige, uden at skulle lade os diktere.

Lignelser sætter billeder i bevægelse og kredser om det guddommelige. Tilhøreren er fri – du og jeg er frie – til at få øje på det guddommelige majestætisk skræmmende som universets ophav; og så blidt, fint og personligt som en far eller en mor.

F.eks. at erfare det guddommelige i det moment hvor det går op for os at tilgivelse rent faktisk findes.

Og, siger filosoffen Hannah Arendt, at tilgivelsen findes, er også, at der findes mulighed. Mulighed for nye begyndelser. Og mulighed for nye begyndelser, er også, at der findes håb. Og tilgivelsen, den nye begyndelse og håbet, siger evangeliet, er den simple løn der gives til enhver – til den sidste, som til den første - som i lignelsen om arbejderne i vingården.

Lov og tak og evig ære, være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand tilgivende Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al mulighed. Amen