Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Religionen skal ikke råde over os med sine dogmer

Religionen skal ikke råde over os med sine dogmer
Udgivet man d. 29. mar 2021, kl. 09:14
Prædikener

Religionen skal ikke råde over os med sine dogmer

Palmesøndag over Matthæusevangeliet 21,1-9

Prædiken af Thomas Høg Nørager
Holdt i Stefanskirken den 28. marts 2021

Se teksterne her: https://www.bibelselskabet.dk/palmesoendag-fra-foerste-raekke

 

Hvor ville jeg ønske vi fik næste scene med. Den bibelkyndige ville vide det, men nu fortæller jeg det. Jesus drejer af. Skridter op på tempelpladsen. Flipper fuldstændig ud. Vælter boder og borde. Råber og skriger.

Nu husker vi, hvad Jesus gjorde. Han gjorde oprør. Mod religiøse dogmer og traditioner. Mod præsteskabet.

Det er svært at forestille sig, at to minutter før er den samme mand kommet, som sagtmodig ridende. Slår man op i den nærmeste synonymordbog så er sagtmodig noget i retning stilfærdig, stille, blid, forsonlig, tålsom, mindelig, fordragelig, fredelig.

Det hænger jo ikke sammen med det næste der sker. Jeg tænker, at han har været vred. Helt igennem vred. Indebrændt. Det er en iscenesættelse. Her kommer han, stodderkongen fra provinsen. Hvis konger fra hovedstaden ville ride på en hest, så rider Jesus da på et æsel. Ikke et hurtigt og smart, men langsom og effektivt. Som kærligheden?  … Eller som en traktor fra provinsen for at dræne hovedstadens sump… ”Nå ja, visse paralleller skal man passe på at drage for langt.” Nogen gange skal man ikke passe på!

Grundtvig spørger i sin geniale salme om påskeblomsten: Bondeblomst fra landsbyhave hvad vil du her? Grundtvig forstod godt billedsproget, iscenesættelsen – stodderkongen der kommer til hovedstaden - og han kunne genkende sig selv deri. Var selv kommet fra landet til hovedstaden og for at blive underlagt censur af en indspist kultur.

Heller ikke i dag er vel alt vi må spørge om, er det? Må vi fx stille spørgsmålstegn ved velfærdssamfundet? Allerede det spørgsmål er vel nærmest helligbrøde. Vi siger, vi lever i et frit samfund. Men er vi frie, hvis der er spørgsmål vi ikke må stille, tanker vi ikke må tænke.

Findes der andet end velfærd. Mere velfærd. Grøn velfærd. Sund velfærd. Dansk velfærd. Global velfærd. Men som en god kollega skrev: ”Men der må være noget galt med en opfattelse, der præsenterer sig som om man ikke kan være uenig. Hvis der er en værdi, et overordnet formål, som alt andet skal måles på og vurderes efter, så er det den, vi tvinges til at tjene. Så længe vi ikke tør spørge om velfærd, skal være det eneste vi ønsker at opnå, eller hvornår vi har velfærd nok, så træller vi for en ide som (…) kun stimulerer en småborgerlig forestilling om ’lykke uden frihed’.[i]

Da Jesus kommer ridende ind på sit æsel, gør han oprør mod præsterne, ypperstepræsterne og de skriftkloge. De gamle dogmer. Det er oprør mod templet. Jesus har prædiket gudsnærvær, tilgivelse og forsoning i provinsen. Noget præsterne mente, kun hørte hovedstadens tempel til.

Jesus er en trussel mod det bestående system. I denne her historie er det den jødiske tempelkultsystem. Det skal ikke forlede os til antisemitisme. Tværtimod. Var det i dag gætter jeg på, at det var velfærdspræsterne der stod for skud.

Men hvor blev de skuffede. Dem alle sammen.  En enkelt mand med 12 venner fylder ikke meget på en tempelplads, der mest af alt minder om roskildefestivallen. Og Jesus kom faktisk ikke med et svar – Jesus kom med et spørgsmål? Stillede spørgsmål til dogmerne. Stillede spørgsmål til magten. Stillede spørgsmål til religionen.

Skuffelsen kom, da Jesus ikke kom med et system at sætte i stedet for. Det var som om, spørgsmålet var svaret. Det spørgsmål der holder os i live, og lader vores indre lys brænde.

Jeg kommer her til at tænke på den franske Alain[ii], hvis politiske essays formulerer en form for radikalisme, han kalder sekularistisk radikalisme.

En tankegang hvor man bliver ved med at stille det kritiske spørgsmål – og aldrig stiller sig tilfreds – og som franskmand er han selvfølgelig en god religionskritiker; og deraf ordet sekularistisk som betegner samfundets løsrivelse fra den traditionelle religion.

Men i et essay skriver denne radikale religionskritiker noget for os særlig interessant, han skriver:

… vi skal ikke blive ved med at tordne mod præsterne. Så opfører vi os, som om vi levede i et teokrati, og styrker kun vores modstandere. Den radikale sekularisme er ikke det samme som ateisme. Religionen skal ikke råde over os med sine dogmer, men andre dogmer er ikke bedre end religionens.[iii]

Kunne Jesus have sagt det dengang han red ind på tempelpladsen på sit æsel; og ville han have sagt det i dag? Tja, jeg synes det lægger en tydning af palmesøndag nær…

”Religionen skal ikke råde over os med sine dogmer, men andre dogmer er ikke bedre end religionens”

Glædelig Palmesøndag. Amen. 

[i] Citatet er her taget fra Vartov-præsten Niels Grønkjærs prædikensamling ’Søndag’
[ii] Alain, pseudonym for Émile Chartier (1868-1951)
[iii] Citatet kan genfindes på dansk i en længere artikel i Dagbladet Information bragt den 12. januar 2019