CHOKAFSLØRING: Teenagere står tidligt op søndag for at gå i kirke

Konfirmanderne 2016-17

Der er mange gode grunde til at gå i kirke: Fordi vi er konfirmander i Stefanskirken, har præsterne sørget for, at vi går meget i kirke, fordi man skal kende traditionen, så man kan tage stilling til, om man vil være en del af fællesskabet, og så man har et genkendeligt sted at vende tilbage til.

Så vi er efterhånden erfarne kirkegængere og har en ide om, at der er mange forskellige grunde til at gå i kirke. Gudstjenesten begynder søndag kl. 11, og mens man lytter til de tre klokker, der betjenes af kirketjeneren i tårnet og til tider også af en konfirmand i praktik, sænker roen sig efterhånden, selvom mange stadig har travlt med lige at få hilst og snakket selv under de ni bedeslag. Det er altså tydeligt, at det for nogle er noget meget socialt at gå i kirke. Det oplevede vi også efter gudstjenesten ved kirkekaffen, hvor der var trængsel, rift om kager og kaffekander, og hvor snakken igen gik lystigt. De godt 130 mennesker, der var i kirke denne søndag, kommer tydeligvis fra mange forskellige samfundslag og mange forskellige aldersgrupper (Der er mange børn, men også mange gamle, det vil sige folk mellem 30 og 70).

Nogle var kommet for at se lille Ingrid blive døbt, og se hende få tørret hår af sin storebror (hvilket var meget rørende). Ved dåben så de hende træde ind i fællesskabet og traditionen i den kristne kirke, og hendes familie virkede meget glade og rørte. Denne morgen var hun iført den fineste blondedåbskjole, som så ud til at være et familieklenodie. Nogle folk kommer også for at fordybe sig, tænke efter, bede til Gud, måske fordi de er kede af det eller for at sige tak.

Da det dygtige kor, der synger med fine kontraster, og den ivrige organist, der virkelig giver den fuld skrue, fra kirkens førte etage ledte vejen for os ind i den store del af gudstjeneste, som musikken udgør, kunne man se, at mange mennesker nærmest gik lidt ind i sig selv og bare lod sig flyde med. Man bliver mindet om, at der er noget ”deroppe” og at livet har mening. Måske kommer nogle også i kirke, fordi de ikke har noget at lave.

Der er mange ting ved gudstjenesten, som får en til at tænke på fællesskab: Når alle børnene kommer op til døbefonten, når vi hilser på hinanden og siger ”Guds Fred”, og når vi går til nadver, synger sammen (selvom organisten nogle gange spiller ret højt – men også flot) og når vi drikker kirkekaffe.

Vi lagde også mærke til, at der var flere udlændinge, og at der fx var en katolsk dame til stede med sin bedekrans. Så man kan komme med hvert sit udgangspunkt.

Dåben, som ligger i starten af gudstjenesten, er en gave fra Gud, en velsignelse eller en guddommelig omfavnelse. Forældrene får mulighed for at vise, at de vil opdrage barnet i den kristne tro, og det er en ny start med Gud.

Dagens prædiken ved sognepræst Thomas Høg Nørager handlede om Brylluppet i Kana, som er en virkelig god historie. Det er den, hvor Jesus forvandler vand til god vin. Præsten fortolkede det sådan, at vi ikke bliver dømt på ydre ting, men at det er det indre der tæller. Guds nåde og kærlighed er til alle mennesker. Der var humor i hans prædiken, og folk smilede og fnes lidt.

Når man går i kirke, kan man få mere med Gud og gøre, og man kan slappe af. Man bliver glad af at gå i kirke og bliver mindet om mange kristne ting. Det kan selvfølgelig også være kedeligt, men generelt kan vi godt lide at gå i kirke.

Nadvermåltidet er meget specielt, fordi man ligger på knæ med alle slags mennesker. Oblaten, som brødet hedder, smager ikke af noget, men er god sprød, men det gælder om at sluge den, før den bliver til mos og sætter sig fast i ganen. Portvinen er der delte meninger om: Den smager af rosiner, bitter, sødt, ja hver har sin smag, men den kradser lidt i halsen. Den alkoholfri vin kan man vælge som et alternativ, da den er mere mild og hvis man ikke ønsker alkohol. Det føles afslappende for nogle at ligge på knæ, for andre er det en måde at tilbede på. Man kan også blive genert, når så mange kigger på en. Det er en flot måde at dele øjeblikket med de andre. Man kommer også til at føle sig lidt lille, hvilket faktisk kan være en god ting.

Vi sang både salmer, som vi kendte (fx Lysets engel går med glans) og flere vi ikke kendte. Nogle melodier er ret svære. Mange af salmerne handler om, at man kan bede om hjælp, få hjælp af Gud og af hinanden. Musikken og sangen minder om englesang, når de mange stemmer skaber harmonier. Salmernes teksten understøttede også tanken om, at Gud er med alle slags mennesker, både de rige og de fattige, de glade og de der er kede af det.

Kirkekaffen giver folk mulighed for at evaluere gudstjenesten og snakke med nye mennesker. Flere af os talte også med fremmede, hvilket godt kan være grænseoverskridende. Men det giver sammenhold. Vi synes det ville være godt, hvis der ikke var julekager, når vi nu er i helligtrekongerstiden, og der måtte godt være flere cookies. Det ville være en god ide at sætte en ekstra skraldespand frem til kirkekaffen.

Vi er Stefanskirkens 24 konfirmander, vi skal konfirmeres søndag den 30. april 2017 kl. 10 og kl. 12, vi går i 7. og 8. klasser på cirka 7 forskellige skoler. Du er velkommen til at komme med i kirke også den dag vi skal konfirmeres – det kan godt anbefales.