Pernille Østrem

Tirsdag fri. Ingen fast træffetid.

email: 
Telefon: 
3036 0925
Adresse: 

Stefansgade 2
2200 København N

Nørrebro: Her har jeg trådt - om ikke mine første barnesko, så i hvert fald mine første Dr. Martens. Det er også her, jeg har fået min kirkelige opdragelse, min kampgejst og min kærlighed til mangfoldigheden.

Jeg kan lide, når det skæve og originale får plads, når det smukke og sårbare får rum, og når mennesker tør møde hinanden uden at have bestemt på forhånd, hvad der skal komme ud af det. Det er vigtige værdier, som jeg synes, vi skal værne om, både i Stefanskirken -- og alle andre steder, hvor vi finder dem.

Et kuriosum er det, at jeg kom til verden det år, pastor emeritus Ivan Larsen kom til Stefanskirken. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at jeg skulle være præst, men at jeg skulle være historiefortæller, har jeg altid vidst. Og det er præstens fornemmeste opgave: At lytte til og fortælle livshistorier, om alt det som rører ved os, mellem liv og død, kærlighed og vrede, sorg og fryd. Helt fra himmel til helvede, netop sådan som både menneskelivet og de bibelske beretninger folder sig ud.