
Velkommen til gudstjeneste i Stefanskirken. Kom indenfor uanset om du er døbt eller ej, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.
Denne søndag synger vi fra salmebogen undt. sidste sang som er fra Højskolesangbogen
87 Det første lys er Ordet, talt af Gud
448 Fyldt af glæde
274 Rejs op dit hoved, al kristenhed
400 Så vældigt det mødte
Hold håbet op Nr. 233 i Højskolesangbogens 19. udgave
Vi fejrer nadver sammen efter prædiken og fredshilsen. Hvis du ønsker glutenfri nadver, beder vi dig henvende dig til personalet FØR gudstjenesten går i gang. Ønsker du alkoholfri nadver, skal du blot pege på den LILLE kalk, når præsten kommer rundt med vin og druesaft. Små børn kan også modtage nadver i følge med en voksen.
Efter højmessen er der en kop kaffe og en småkage i våbenhuset. Der er mulighed for at tænde lys i lysgloben ved prædikestolen både før og efter gudstjenesten.
Hvis du ønsker at blive døbt, melde dig ind eller løse sognebånd, kan du tage kontakt til præsten efter gudstjenesten eller skrive til os.
Hvis du gerne vil være frivillig i Stefanskirken kan du kontakte kirkekoordinator Stine Borbye Edelvang på koordinator@stefanskirken.dk.