Søndag d. 17. marts 2019, Kl. 11:00 til kl. 16:00

Gå bryllups-amok på Stefanskirkens lille bryllupsmesse og gør jeres bryllup/velsignelse endnu mere personlig, festlig, højtidelig, afslappet eller sjov.

Her kan I få svar på alt fra teologiske til praktiske spørgsmål, få rådgivning til valg af musik og salmer samt inspiration til udsmykning af kirken og meget mere.

Bryllupsmessen er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Alle par er velkomne, uanset om datoen for vielsen/velsignelsen allerede er fastlagt, eller om man befinder sig lidt tidligere i processen. Måske er messen lige det, der skal til for at få det sidste på plads.

Selve bryllupsmessen går igang kl. 12 med en let frokost, men kom også gerne allerede til højmessen kl. 11 for at høre orgelet bruse og synge nogle gode salmer, og opleve kirkerummet til fest.

Vi byder også på inspiration til parforhold og samliv, samt et glas bobler og kransekage.