×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 21. maj 2020, kl. 19:00

Vi afholder igen gudstjeneste i Stefanskirken. På Kristi himmelfart er det kl. 19.00.

Vi glæder os til at byde jer indenfor. Gudstjenesten er med nadver, salmesang, korsang og prædiken. Alt sammen på en lille times tid og under hensyntagen til myndighedernes retningslinjer. Kom gerne i god tid.

Resten af dagens arrangement gennemføres ikke. Vi håber at lave kirkevandring til næste år igen!

Du kan læse aftenens prædiken-reflektion nederst.

---

Aftenens program:

Introitus: Te Deum laudamus (Th. Laub) 

Salme: 250 Kommer, sjæle, dyrekøbte (mel. Under dine vingers skygge)
Bøn og læsning
Kor: Davidssalme 47 (J. Turle)
Refleksion
Salme: 257 Vaj nu, Dannebrog, på voven (mel. Tag det sorte kors)
Nadver
Under altergang synger koret "Vor Herre steg på denne dag" (M. Larsson)
Bøn og velsignelse
Salme: 252 Til Himmels fór den ærens drot (mel. Opstanden er den Herre Krist) Postludium: Mendelssohns March i F-dur fra Athalia

Velkommen til gudstjeneste i Stefanskirken. Kom indenfor uanset om du er døbt eller ej, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej. Mennesker går til gudstjeneste af mange forskellige årsager. Man kan komme for at sige tak, for at sørge, finde ro, bede, synge salmer, høre Guds ord, en god prædiken, for fællesskabet, for kaffen, fordi man gerne vil gå til nadver, for at få varmen, få sit barn døbt, selv blive døbt, høre orglet bruse, se hinanden i øjnene, slå blikket ned, folde sine hænder, lukke øjnene, sige trosbekendelsen og fadervor. Find selv på flere gode grunde! 

Traditionelt har vi fredshilsen efter prædikenen. I denne tid er håndtrykket dog erstattet af et varmt nik og øjenkontakt. 

Herefter fejrer vi nadver. Det sker under særlige forhold i disse tider. Der vil være mulighed for at vælge både alkoholfri og glutenfri alternativ til vin og brød, når du kommer op til nadverbordet. Hvis du ønsker glutenfri nadver, beder vi dig henvende dig til personalet FØR gudstjenesten går i gang. Det behøver du ikke gøre, hvis du vil modtage druesaft i stedet for vin. Nadveren er traditionelt for alle døbte. Små børn kan også modtage nadver i følge med en voksen. 

Efter højmessen er der en kop kaffe og en småkage udenfor, hvis vejret tillader det. I øjeblikket venter vi på retningslinjer for, OM vi må afholde kirkekaffen. 

Der er mulighed for at tænde lys i lysgloben ved prædikestolen både før og efter gudstjenesten. 

Hvis du ønsker at blive døbt, melde dig ind eller løse sognebånd, kan du tage kontakt til præsten efter gudstjenesten eller skrive til os. 

Hvis du gerne vil være frivillig i Stefanskirken kan du kontakte Anna på frivillig@stefanskirken.dk

Kristi Himmelfart refleksion 2020: Genåbningsgudstjeneste

Kristi Himmelfart refleksion 2020: Genåbningsgudstjeneste

Kære alle! ”Sammen, hver for sig” og ”Sammen, men på afstand”. Vi har hørt og læst de udtryk mange gange, siden statsministeren tog dem i brug for et par måneder siden.

For nogle betyder det: Nye former for samvær, fredagsbar på tværs af gården i andelsforeningen, banko gennem bilruden, kirke på internettet, tryghedsopkald via telefonkæder, til fællessang med hele Danmark. For nogle betyder det øget isolation og ensomhed, for nogle betyder det nye fællesskaber. Sådan har vi og mange andre medlemmer af vores samfund forsøgt at finde veje til at være sammen, hver for sig, i denne tid. Og i dag fortsætter vi, så godt vi kan.

I dag sidder og står vi sammen til gudstjenesten for første gang i samme rum, men stadig med afstand, uden at give hånd eller kramme, for på den måde kan vi være sammen og passe på hinanden.

Og mange andre er også sammen med os på afstand derhjemme –  for at passe på sig selv, hver enkelt for sig; og denne prædiken vil også kunne læses af dem lige nu.

Siden det blev klart, at vi sandsynligvis ville komme til at fejre Kristi Himmelfarts-gudstjeneste som en del af genåbningen, har jeg tænkt meget på, at de bibelske beretninger om Kristi Himmelfart er startskuddet til at forstå hvad det i kristen forstand vil sige at være ”sammen hver for sig”.

Jesus genopstod påskedag og gik derefter på jorden i 40 dage, hvorpå han skiltes fra sine disciple og blev båret op til himlen. DET er i sin simple form Kristi Himmelfart. Han bliver taget væk fra denne verdens tid og sted og rum. Og vi skal forstå det sådan, at han bliver taget bort for ikke at være bundet til et bestemt fysisk sted.

For at kunne være allesteds-nærværende, og ikke mindst så vi kan tro, at han er det.

 

Det er alt sammen for vores skyld: At han må bo ved troen i vore hjerter, at vi må stole på, at han kan være til stede med os i nadveren, ved døbefonten, i bønnen; og at han kan være med mennesket også dér, hvor den enkelte føler sig allermest ladt i stikken.

At han kan være med os, hvor både fysisk afstand og mental afsondrethed gør mennesket fortvivlet – at han kan være med os dér, uden at mangle nogen andre steder.

Og dette at han er taget ud af tid og sted og rum, gør også at ingen heller mere skal have lov at tage patent på Gud; Gud bor ikke i ét bestemt tempel, tilhører ikke ét folk eller ét land. Når disciplene går til det jødiske tempel efter himmelfarten, som vi hører det i dagens evangelium, finder de ikke eksklusivt Gud dér, selvom det ellers er hvad deres forfædre er blevet fortalt i århundreder, at DE har særlig forrang, at Gud bor i DERES tempel.

 

 

Man kan sige, at fra og med Himmelfarten bliver hele Guds fortælling aktualiseret til det enkelte menneske, ja til hvert ENESTE menneske, ikke eksklusivt til nogle få. Vi er alle på afstand af begivenhederne, i tid og i rum. Vi skal ikke have oplevet det selv, vi skal ikke se hans mirakler eller gå ved siden af Jesus på vejen for at møde ham.

Det er vores hjerter, der møder ham og er sammen med ham, netop fordi han ikke mere er bundet til tid og rum efter Himmelfarten. Så vi er sammen med ham, hver for sig.

Og først når han ikke er bundet til tid og rum, holder kristendommen op med at være en lille jødisk sekt for en gruppe mænd og kvinder i Palæstina, og folder sig ud til ethvert menneske. Nu kan ethvert menneske få del i evangeliet om Jesus Kristus.

Jeg bede jer skæve til salmearket i dag: til den første salme vi sang vers 4:

 

 

”Møder ham med gyldne kroner, ham og mange millioner, dyrekøbte med hans blod, stigende fra jammerdale, nu med ham til fredesale!”

Ethvert menneske kan være sammen med ham i alle aspekter af fortællingen, både i alle aspekter af hans fortælling og i alle aspekter af VORES fortælling.

Og så sker det, at vi stiger op fra jammerdale sammen med ham, mens vi synger. Vi stiger op af hans og vores jammerdale. Og som vi også sang det: I det øjeblik lige nu og her, og dog uden for tid og rum, men sammen med ham, dér hvor han opstår fra sin død, da kan vi også stå op til nyt liv.

Og når vi rejser os med ham, mens tonerne løfter sig i salmesangen, og hjertet gør hvad hjertet skal, så sker det forunderlige, at vi rejser os sammen med millioner af andre, sådan som salmen også siger det.

Løsrevet fra tid og rum, frigives vi også fra eksklusiviteten og muligheden for at få eneret Jesus.  Det vil sige vi bliver forenet med menneskeheden i kraft af himmelfarten.

Det er også i det lys, at Jesus sender sine disciple ud for at døbe og fortælle om hans ord. I lyset af himmelfarten må vi tro på, at vi er sammen som menneskehed, selvom vi også er hver for sig. Uanset om vi sidder med afstand på kirkebænkene eller grænserne er lukkede.

Og om lidt skal vi synge sammen igen. Det som jeg her taler om, kan godt være lidt abstrakt. Men faktisk er det det, som langt de fleste af vores salmer handler om. At vi åndeligt og i hjertet forenes med Gud og dermed med menneskeheden. Det udtrykkes måske simpelthen bare bedst poetisk.

Så prøv at lægge mærke til det i dag, og også andre dage, at salmeteksterne igen og igen på nye måder fortæller dette mageløse og svært begrib-bare, uden at det dog bliver mindre mageløst. Hele vores kirkeår, alle vores ritualer og vores salmer er designet til at hjertet skal få lov at åbne sig og lukke ham ind.

 

 

Som når vi bøjer os ned og ser ind under hyttetaget i stalden og ser det lille Jesusbarn ligge nyfødt, når vi løfter blikket og ser op på Golgata, som vi skal synge de i salmen efter prædikenen. Som når vi knæler ved nadveren og spiser med ham og med alle andre, der har knælet og nogensinde kommer til at knæle.

Vi er i kirken, fejrer nadver, synger, beder, hører bibelteksterne, og vi gør det også på vegne af de, der ikke kan være her i dag. På afstand og dog sammen.

Vi holder gudstjeneste i det rum, som Kristi Himmelfart har etableret til os alle: Uden for tid og sted og rum, og dog midt i verden, forbundne og uadskillelige, på afstand og dog sammen.

Amen.




Medvirkende
Pernille Østrem
Sted Nørrebrogade 191, 2200 København N