Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Sogneindsamling

Dato
Søndag d. 14. marts 2021, Kl. 11:00 til kl. 15:00
Sted
Stefanskirken, Vedbækgade 12, 2200 København N

Læs mere om årets sogneindsamling her.

Igen i år deltager Stefanskirken og kirkens naboer og konfirmander i Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling.

Hver gang du samler 20 eller 50 kroner ind, betyder det forskellen mellem liv og død for en familie.

Så enkelt er det faktisk, når vi sammen samler ind til klimahjælp til dem, der er mest sårbare over for klimaforandringerne.

Sammen hjælper vi verdens fattigste med at overleve klimaforandringerne. Og alle beløb gør en forskel.

50’eren bliver til mad

50 kroner kan for eksempel blive til en lodret køkkenhave til en familie i Kakuma-flygtningelejren i Kenya.

Når grøntsagerne vokser opad, er der plads til mere mad på et begrænset areal. Det kan være spinat eller kål, som sikrer en hel familie næring. Der er behov for nye løsninger, så vi kan redde liv, når klimaforandringerne rammer. Når du samler ind, er du med til at gøre en helt konkret forskel for verdens fattigste.

Indsamling 2021: Derfor skal du være med

Flere oversvømmelser, mere tørke og uforudsigeligt vejr betyder, at flere og flere mennesker ender i fattigdom og ikke ved, hvordan de skal skaffe deres næste måltid.

Derfor samler vi ind til en bedre tilværelse for dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

JEG VIL VÆRE MED

Pengene, du samler ind, går blandt andet til:

  • dyrke små køkkenhaver, der sikrer varieret kost, så ingen må gå sultne i seng.
  • skaffe adgang til rent drikkevand, så ingen må tørste.
  • plante træer, der sikrer et bedre klima og en grønnere fremtid

Og de indsamlede penge rækker langt. Når dagen er ovre, er hver indsamlingsbøsse i gennemsnit fyldt med 924 kroner.

Kom i gang med det samme 

Kan du ikke vente? Så start din egen indsamling allerede i dag!

OPRET INDSAMLING