
Sognepræst Pernille Østrem har sat sig for at fortælle 100 bibel-historier. Vi begyndte med begyndelsen i 2020, og nu fortsætter fortællingen på udvalgte onsdage. Præsten genfortæller i en times tid og giver nogle bud på, hvordan man kan forstå teksterne. Til sidst bruger vi 30 minutter på at tale sammen om bibelen og kristendommen.
Man kan komme en eller flere gange.
Hvis du har en bibel, må du gerne tage den med. Hvis du ikke har en bibel, vil Stefanskirken gerne forære dig en. Du må også meget gerne selv bidrage med en fortælling fra bibelen, kontakt da Pernille på poes@km.dk og aftal nærmere
Vi byder på en kop kaffe og te, og det kan være en god ide at tage en pude, et tæppe, varme sokker eller sutsko med, hvis man trænger til at ligge på en bænk eller lægge fødderne op.