Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Langgaard-koncert med tenor Gustav Wenzel Most

Dato
Torsdag d. 23. september 2021, kl. 19:00
Sted
Stefanskirken, Nørrebrogade 191, 2200 København N

Sankt Stefans Kirke byder velkommen til koncert med sange af Rued Langgaard d. 23. september kl. 19:00. Ved tangenterne sidder solistklassestuderende pianist, Karin Viktoria Jakobsson, og akkompagnerer tenor Gustav Wenzel Most.

Aftenen byder på et potpourri af Langgaard-sange, der rummer alt fra det lette, fjollede og sødmefulde til det tunge, mørke og dramatiske. Rued Langgaard var betaget af skandinaviske digtere, såvel som tyske - og vi kommer derfor vidt omkring rent sprogligt og tematisk. Blandt tekstforfatterne finder vi J.P Jacobsen, Emil Rittershaus og Langgaard selv!

Koncerten er gratis og støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Alle er velkomne!