Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Høstmarked

Høstmarked i Stefanskirken

I år rykker Stefanskirken helt ud på Nørrebrogade med både loppeboder og café, når vi afholder vores traditionsrige høstmarked d. 18. september, hvor der også er bilfri søndag på Nørrebrogade. 
Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage eller slush-ice og popcorn i vores cafe og vi vil fylde kirkepladsen og Nørrebrogade med loppeboder og musik.
Hvis du vil deltage i vores kagekonkurrence og være med til at kæmpe om vandrepokalen og et fabelagtigt gavekort til vores naboer hos Bistro RK, skal du møde op med din allerbedste kage under armen mellem 13 og 13.30. Når kagerne er bedømt af vores kyndige dommerpanel udråbes vinderen og alle kagerne sælges i kirkens café.
Hvis du vil have en loppebod kan du skrive til koordinator@stefanskirken.dk. Det er gratis, men der skal doneres 10% af standens indtjening til Grundtvigsk Forum ved Stefanskirken, som arrangerer kulturelle og oplysende begivenheder til gavn for fællesskabet på Nørrebro.