Luthers gudstjeneste og salmer. Foredrag ved Kevin Edelvang

ons 25. okt 2017 kl 19:00

1520'erne blev et afgørende årti for reformationens blivende virkning: Luther havde hidtil brugt den gudstjeneste, man var vant til, men i 1523 og 1526 udgiver Luther to nye forslag til gudstjenestens forløb, der samlet set radikalt ændrer og omfortolker gudstjenestens form og idé.

Samtidig blev arbejdet med gudstjenesten et springbræt til verdens første salmedigters store produktion; for digte, det kunne Luther sandelig også.

Ved underholdende oplysning og karsk reformatorisk fællessang gennemgås Luthers arbejde med gudstjenesten og salmerne - og vi får punkteret nogle af vores mest fasttømrede myter omkring Luther og reformationen!