Indvielseskoncerter

På Kristi Himmelfartsdag blev Stefanskirkens nye orgel taget i brug. Helt nyt er det dog ikke, for orglet er bygget i 1916 og har en hel del pibemateriale, der er endnu ældre. Det kommer fra Gethsemane Kirke på Vesterbro, som ikke længere fungerer som traditionel kirke.

Flytning, restaurering og bygning af det nye spillebord på kirkens gulv er muliggjort af gavmilde donationer fra Wroblewskis Fond og Augustinus Fonden.

Augustinus har desuden støttet denne koncertrække, hvor nogle af orglets mange muligheder vil blive demonstreret.

Den officielle indvielse af orglet var med den amerikanske stjerneorganist Nathan Laube den 25. maj 2017. I efteråret 

 

Koncert med Esben Gade: Det romantiske orgel

Søndag d. 24. september kl. 16

Ved denne koncert spiller Esben Gade fra Taastrup Nykirke musik af nogle af romantikkens sværvægtere, bl.a. Charles Marie Widor og Gustav Mahler. Orglets mange fine bløde nuancer og dets muligheder for dynamiske variationer demonstreres ved et rent orgelprogram

Event på Facebook

 

Stumfilmskoncert med Jakob Lorentzen: Charles Chaplin ”City Lights”

Søndag d. 15 oktober kl. 19

Som i de gode gamle dage vises en stumfilmsklassiker med live orgelledsagelse – en tradition, der i biografteatrene blev levendegjort ved spændende kino-orgler. Jakob Lorentzen, organist i Holmens Kirke, er en af landets mest efterspurgte orgelsolister og er lidt af en specialist i at ledsage stumfilm. Aftnens film er Charles Chaplins ”City Lights” fra 1931. Filmen regnes for at være Chaplins bedste – og i det hele taget en af filmhistoriens allerstørste klassikere.

Event på Facebook

 

Koncert med Henrik Wenzel Andreasen, Line Most og Kevin Edelvang: Forbudt for Bach

Søndag d. 22. oktober kl. 16

Ved denne koncert for fløjte, violin og orgel vil orglet tage sig ud fra sin allermest romantiske side: Bach og den fine barok er for en stund bandlyst, og vi svælger os i smægtende toner fra det 19. og 20. århundrede. Musik af bl.a. Niels W. Gade, Johan Svendsen og John Williams (Schindlers Liste).

Orglets nybyggede spillebord kommer til sin ret, og det lille ensemble kan spille midt på kirkens gulv foran publikum, og ikke gemt væk på pulpituret som ellers.

Event på Facebook

 

Koncert med Händels Messias

Torsdag d. 30. november kl. 19

Händels udødelige mesterværk præsenteres her i en ”light-udgave” med den mindst mulige besætning. Som optakt til advent opføres første del af det store oratorium, og her kredser teksterne om profetier om Jesu fødsel. Koncerten afsluttes selvfølgelig med det festlige halleluja-kor!

Medvirkende: Michelle Nora Lind (sopran), Nanna Ipsen (alt), Kristoffer Emil Appel (tenor), og Lauritz Thomsen (bas). Ved orglet: Tina Christiansen.

Event på Facebook

 

 

Andre koncerter i efteråret:

 

Symfonisk koncert med amatørsymfonikerne Euphrosyne

Søndag d. 12. november kl. 16

Euphrosyne med blev grundlagt i 1875 og dermed er Danmarks ældste amatørsymfoniorkester. Orkestret vil denne dag spille Bottesinis koncert for to kontrabasser, Gades Ossian-ouverture, Schuberts 3. symfoni og 2. sats af Beethovens 7. Orkestret dirigeres af Tina Lohmann.

Event på Facebook

 

BACH FRIDAY

Fredag d. 24. november kl. 19

Den sidste fredag i november går amerikanerne amok i en forbrugsrus ved årets største kommercielle udsalg: Black Friday. Skikken er ved at brede sig til Danmark, og for at at finde lidt besindelse midt i optakten til julens forbrugsfest har Stefanskirken derfor omdøbt dagen til Bach Friday. Den strenge, men geniale komponist fra 1700-tallets Tyskland vil med sin musik af fortættet åndelighed forhåbentlig sættes os i forbindelse med den verden, der ligger længst fra det materielle.

I år er Bach Friday en spændende koncert i Luther-årets tegn. Organist Daniel Bruun fra Helleruplund Kirke opfører uddrag af Bachs ”Luther-messe” Clavierübung dritter Teil. Ind imellem orgelsatserne synger kirkens kor under ledelse af Kevin Edelvang de Bach-koraler, som orgelstykkerne baserer sig på. Der er således lagt op til en åndelig gudstjeneste bestående udelukkende af musik.

Event på Facebook