De Homofones julekoncert

søn 17. dec 2017 kl 16:00

Traditionen tro åbner Stefanskirken dørene for De Homofones Julekoncert.
Der er GRATIS adgang!
Programmet byder på jul, efterår, syng med, kærlighed og hjertevarme.
Alle er velkomne!

 

De Homofone er et blandet, rytmisk kor i København, mest for bøsser og lesbiske. Koret har eksisteret i over 25 år, og består for tiden af ca. 35 medlemmer i alle aldre. Repertoiret indeholder både nyere og ældre sange i flerstemmige arrangementer.

Siden foråret 2016 har Charlotte Dupont været dirigent for koret. Charlotte er uddannet i musikvidenskab fra Københavns Universitet, og er en erfaren korleder og sanger.

Vi lægger vægt på både den gode lyd og den gode stemning, deltager gerne i arrangementer som Copenhagen Pride, og mødes som regel et par gange i løbet af sommeren, når vi ikke kan undvære hinanden.