Søndagskoncert: Romantik for kor og orgel

søn 9. sep 2018 kl 16:00

Storslået koncert for kor og orgel, hvor professionelle sangere synger til akkompagnement af Stefanskirkens romantiske orgel fra 1916. Denne eftermiddag fremføres det udadvendte Te Deum af Mendelssohn, et sjældent opført værk, samt den prægtige messe i D-dur af Antonin Dvorak, som hører til romantikkens allerskønneste messer. Kevin Edelvang dirigerer og Esben Gade sidder ved orglet. Kom indenfor og lad dig omsvøbe af varme og lys.