Godt & Småt

Hver mandag samler Andrea Rose de mindste kirkegængere omkring sig til babysalmesang. Læs mere og tilmeld dig her.

En gang i måneden er der desuden babygudstjeneste i kirken, hvor Andrea tager sine instrumenter under den ene arm,...

Sider

Snart i Stefanskirken

Fredagsrundstykker: Per Lund

fre 31. aug 2018 kl 09:30

Per Lund har været politibetjent på Nørrebro gennem mange år og blandt andet dengang der var stor tumult om ”Byggeren”, der blev til Folkets Park. Det og mange andre ”røverhistorier” fra de gode gamle dage på Nørrebro bliver omdrejningspunktet denne formiddag.

Foredragsholder: Per Lund.

Og så skal der også, ganske som vi plejer, synges fra Højskolesangbogen, drikkes kaffe og spises rundstykker. Det foregår alt sammen i ”Karmel”, Stefanskirkens menighedshus i Vedbækgade 12, 2200 lige skråt bag kirken – der er også adgang med elevator.

Det er gratis og alle er velkomne. Man skal blot stå tidligt op, for det hele begynder 9.30 og slutter omkring kl. 11.30.

Høstmarked

søn 2. sep 2018 kl 12:00

Kom og gør et kup i kirkens loppebod og få selv en stand på pladsen, hvis du vil sælge ud. Boder, cafe og loppemarked for børn og voksne fra 12-15. Hvis du vil have en bod, kan du henvende dig til olebennynielsen@msn.com. Man betaler 10 procent af sin indtjening til kirken. Pengene går til Grundtvigsk Forum, der varetager gratis kulturformidling til alle sognets beboere.

Søndagskoncert: Romantik for kor og orgel

søn 9. sep 2018 kl 16:00

Storslået koncert for kor og orgel, hvor professionelle sangere synger til akkompagnement af Stefanskirkens romantiske orgel fra 1916. Denne eftermiddag fremføres det udadvendte Te Deum af Mendelssohn, et sjældent opført værk, samt den prægtige messe i D-dur af Antonin Dvorak, som hører til romantikkens allerskønneste messer. Kevin Edelvang dirigerer og Esben Gade sidder ved orglet. Kom indenfor og lad dig omsvøbe af varme og lys.

Syng Høsten ind

ons 12. sep 2018 kl 17:00

Vi synger alle årstidens sange og salmer, med kirkens kor, organist og sognepræst Thomas Høg Nørager. Undervejs bliver der også tid til ønskekoncert og til at nyde et glas. Både børn og voksne er hjerteligt velkomne. Vi synger frem til kl. 18.30

Fællessang på pladsen

søn 16. sep 2018 kl 14:00

Fællessang på pladsen. Der er bilfri søndag på Nørrebrogade og vi stiller borde og stole frem på kirkepladsen og synger af karsken bælg så alle engle får luft under vingerne. Og så er der kaffe, the og kildevand.

Fredagsrundskykker: Maya Bram Sommer

fre 28. sep 2018 kl 09:30

Maya Bram Sommer viser sin dokumentarfilm (25 min) ’Grønthandleren’. Filmen handler om den dansk-palæstinensiske Said, som knokler i sin butik på Nørrebro, da et metrobyggeri pludselig presser sig på. Denne film bliver udgangspunkt for en snak om hvad det er for verdner og mennesker der mødes og lever på Nørrebro. Maya Bram Sommer er projektleder for Grænseforeningen og arbejder med kulturmøder.

Vi synger fra Højskolesangbogen, drikker kaffe og spiser rundstykker . Det foregår alt sammen i ”Karmel”, Stefanskirkens menighedshus i Vedbækgade 12, 2200 lige skråt bag kirken – der er også adgang med elevator. Arrangementet varer til 11.30.

Høstgudstjeneste

Søndag, september 30, 2018 - 11:00
18. søndag efter Trinitatis
Præst: 
Pernille Østrem og Thomas Høg Nørager

Tag frugt og grønt med kirke! Vi deler ud af de gave gaver, som jorden har frembragt og takker Gud for alt hvad vi har fået. Årets konfirmander bydes velkommen og børnekorene og Stefantastic medvirker ved gudstjeneste. Sammen bærer børnene og de unge i festlig procession frugt og grønt ind. Det bliver et brag af en gudstjeneste. Hvis du gerne vil have dit barn døbt eller hvis du selv ønsker dig at blive døbt til en særlig festlig gudstjeneste, er dette lige søndagen at vælge. Kontakt sognepræst Pernille Østrem på 3030925, hvis du er dåbskandidat.

Kalender

m t o t f l s
 
 
1
 
2
 
3
 
4
 
5
 
6
 
7
 
8
 
9
 
10
 
11
 
12
 
13
 
14
 
15
 
16
 
17
 
18
 
19
 
20
 
21
 
22
 
23
 
24
 
25
 
26
 
27
 
28
 
29
 
30
 
31
 
 
 

Næste gudstjeneste

søn 19. aug 2018 kl 11:00
ved Thomas Høg Nørager