Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Præster

Pernille Østrem

Kirkebogsførende sognepræst
Medlem af menighedsrådet

mails:
poes@km.dk - brug denne mail til generelle spørgsmål
Sikker mail - brug denne mail hvis du skal sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger eller spørgsmål.

telefon:
3036 0925

Mandag er fridag

Nørrebro: Her har jeg trådt - om ikke mine første barnesko, så i hvert fald mine første Dr. Martens. Det er også her, jeg har fået min kirkelige opdragelse, min kampgejst og min kærlighed til mangfoldigheden.

Jeg kan lide, når det skæve og originale får plads, når det smukke og sårbare får rum, og når mennesker tør møde hinanden uden at have bestemt på forhånd, hvad der skal komme ud af det. Det er vigtige værdier, som jeg synes, vi skal værne om, både i Stefanskirken -- og alle andre steder, hvor vi finder dem.

Et kuriosum er det, at jeg kom til verden det år, pastor emeritus Ivan Larsen kom til Stefanskirken. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at jeg skulle være præst, men at jeg skulle være historiefortæller, har jeg altid vidst. Og det er præstens fornemmeste opgave: At lytte til og fortælle livshistorier, om alt det som rører ved os, mellem liv og død, kærlighed og vrede, sorg og fryd. Helt fra himmel til helvede, netop sådan som både menneskelivet og de bibelske beretninger folder sig ud.

 

Thomas Høg Nørager

Sognepræst
Medlem af menighedsrådet

mails:
thn@km.dk - brug denne mail til generelle spørgsmål
Sikker mail - brug denne mail hvis du skal sende fortrolige eller personfølsomme oplysninger eller spørgsmål.

telefon:
6122 4126

Mandag er fridag

Min morfar var kommunist. Og så var han murer og fra Valby. Min farfar var konservativ. Og så var han politibetjent og fra Lyngby. Han blev i øvrigt taget til fange og holdt i KZ-lejr under 2. verdenskrig. Både min morfar og min farfar var glødende ateister. Min morfar mente religion var opium for folket. Min farfar kunne ikke se, hvad gudstro skulle gøre godt for.

Mine forældres ungdomsoprør bestod i at søge tilbage til kristendommen og dens rødder. Derfor mødte de hinanden på det teologiske studium i Århus. Således fik jeg en masse spørgsmål ind i hovedet i dåbsgave: Hvad vil det sige at være menneske? Giver det mening at tale om Gud? Hvad er tro, håb og kærlighed? De spørgsmål slap mig aldrig. Så jeg blev selv teolog og nu også præst her ved Stefanskirken på Nørrebro.

Og når jeg står og kigger ned ad Nørrebrogade, synes jeg det er sjovt, hvor mange tråde der løber sammen. Jeg har ladet mig fortælle at min oldemor, min morfars mor, voksede op i Den sorte Firkant i Blågårdsgade-kvarteret. I 4. baggård. Her blev man bundet til et nedløbsrør når mor skulle på fabrik, for der var ingen vuggestuer. I dag er er der lys, og vand og varme i enhver lejlighed. Ikke mindst på grund af arbejderbevægelsens kamp og solidaritet som min morfar kæmpede for.

På den anden side er Nørrebro også det sted, hvor folk søger hen, når den personlige frihed skal udleves. Unge der er stukket af hjemmefra. Udenlandske lykkeriddere. Autonome og anarkister. Gøglere og gademusikanter. Og her kommer jeg til at tænke på min farfar, der ofte spillede tennis med en tændt cigar i munden. Han havde en gang været i fængsel. Ingen skulle nogensinde igen tage den personlige frihed fra ham.

Og sådan er mit Nørrebro, et sted mellem solidaritet og personlig frihed. En rejse fra 4. baggård mod lyset. Ungdomsoprør, men forankret i vores historiske arv. En smeltedigel, hvor tro og sprog blander sig med hinanden på kryds og tværs. Sådan skal Stefanskirken også være.

Der findes sådan en smuk historie i den kristne bibel. Det er Jesus der kommer ud til en brønd i ørkenen. Her indleder han en samtale med en samaritansk kvinde. Se, her brydes grænser mellem køn. Her brydes grænser mellem nationer og religioner. Og da spørger kvinden nu Jesus: ”hvorfor tilbeder I jøder Gud i templet, og vi samaritanere tilbeder Gud på bjerget”? Og da lyder svaret: ”Der skal komme en time hvor det hverken er på bjerget eller i templet Gud skal tilbedes, for sand tilbedelse vil være i ånd og sandhed”!

Kunne dette ikke være en tanke: At det en dag ikke længere handler om kirke, moske eller synagoge; Men handler om at vi mødes i ånd og sandhed? ”Menneske først”, sagde Grundtvig. Det vil jeg godt tilslutte mig.

Håber vi ses!

Kh Thomas Høg Nørager

 

Maria Fihl

Praktikpræst, forår 2021

Jeg hedder Maria, og har valgt efter 20 år med at arbejde som international diplomat i krigs og efter-krigs samfund, at den bedste vej for mig til at opbygge sunde samfund, hvor vi passer på hinanden, vil være ved at blive præst. Jeg har boet et årti på det Vestlige Balkan, og siddet i EU's Udenrigstjeneste, hvor jeg arbejdede med at sikre retssamfundet og freden i Bosnien, Georgien og Ukraine. Jeg har tænkt en del over korruption, og hvordan den kan stjæle liv og muligheder. Over krigsforbrydelser, hvordan kan man retfærdiggøre overfor sig selv at det er i orden at gøre andre ondt. Forsoning, fordi vi alle deler den samme skabte verden, hvorfor vi sammen bliver nød til at søge en fælles løsning, som vi alle skal bidrage til – uanset ens fortid. Jeg glæder mig så meget til at få lov til at være en del af Stefanskirken! Lære af jer, hvordan man tager kirken med ud over kirkerummet, og hvordan kirkerummet fyldes af opbyggelig kærlighed til og med alle vores medborgere. Livet derhjemme fyldes af min eksentriske britiske kunsthistoriker (vi mødtes i Kosovo), søn i Århus (hvor han studerer) og datter i 3G i på Sorø Akademis kostskole!

Kalender