Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Kirkekontor og Kordegn

KIRKEKONTORET
Vedbækgade 12, 1
2200 København N

Telefon: 2425 9600
Mail: sanktstefans.sogn@km.dk 
Sikker mail: Sikker mail <- Send via dette link, når du skal sende personfølsomme oplysninger, fx cpr. nr. eller om  dåb og vielse.

TRÆFFETIDER
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-13.00 eller efter aftale.
Onsdag lukket.

CORONA- RESTRIKTIONER
Pga. Corona-restriktionerne henledes opmærksomheden på, at kirkekontoret er lukket for personligt fremmøde uden forudgående aftale.  Du er velkommen til at ringe og lave en forhåndsaftale om personligt fremmøde, hvis du fx skal hente en attest, aflevere et dokument, har brug for hjælp eller lign.

Bemærk at du skal bære maske eller visir ved dit fremmøde.

ELEVATOR
Hvis du har brug for at benytte elevatoren, så ring til kirkekontoret ved ankomst, og vi kommer ned og åbner op for port og elevator, så du kan komme op. 

Kordegn Arlette Gürtler


'Jeg er oprindeligt uddannet tosproglig korrespondent, og især Spanien og det spanske sprog ligger mit hjerte nær. Efter at have arbejdet med lidt af hvert, både som ansat og selvstændig, besluttede jeg i 2011 - i en alder af 51 år – at sadle om og blive kordegn. Det er absolut en af de bedste beslutninger, jeg har taget! Arbejdet på et kirkekontor er både afvekslende og meningsfuldt, og jeg oplever, at jeg bruger mig selv og mine ressourcer fuldt ud på en helt anden måde end i de andre jobs, jeg har haft.

Det var mit held, at jeg relativt kort efter endt kordegne-grunduddannelse fik mulighed for at komme i 'mesterlære' hos Marie Levy på kirkekontoret i Sankt Stefans Sogn. Jeg var endvidere så privilegeret, at jeg efterfølgende kunne indgå i arbejdet på det Fælles Kirkekontor, som flere Nørrebro-sogne gik sammen om at etablere i Stefanskirkens lokaler på 1. sal i Vedbækgade 12. Vi var fem kordegne, som indbyrdes inspirerede og hjalp hinanden, hvilket også gjorde os fagligt dygtigere. Det var fem utroligt gode og lærerige år.

Fælleskontoret blev opløst i december 2016, og ca. et år senere, den 1. november 2017, tiltrådte jeg kordegnestillingen i Stefanskirken som afløser for min mentor Marie Levy, der gik på efterløn efter 25 års arbejde i sognet. Det er dejligt at være tilbage i Vedbækgade, lige midt i det pulserende liv på Nørrebro, omgivet af gode kolleger og de mange andre driftige og venlige sjæle, som på hver deres måde bidrager til at gøre Stefanskirken til et sted, hvor der er rart at komme og godt at arbejde.

Hvis du har nogen spørgsmål angående dåb, vielse, navngivning, navneændring, attester eller andet, så er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 2425 9600 eller email sanktstefans.sogn@km.dk. Kontoret har åbent man-tirs-tors-fre fra kl. 9.00 til 13.00 samt efter aftale. Vel mødt!´