Sognepræst Pernille Østrems prædiken palmesøndag. Du kan læse dagens tekster her.

”Der plejer at ske det samme, hvert eneste år i Stefanskirken på Palmesøndag. Vi inviterer alle de børn og alle de æsler vi kender i kirke. Vi hører om, hvordan Jesus red ind i Jerusalem og vi hilser på vores venskabsæsler og får en ridetur efter gudstjenesten. I år er det anderledes. Vi bliver hjemme, og det samme gør æslerne, så vi kan passe på hinanden alle sammen.

Selvom der plejer at ske det samme hvert år, og selvom det er meget anderledes i år, er der alligevel også et andet år, som jeg altid vil huske som anderledes. Der var nemlig to dygtige medlemmer af vores børnekor, som havde en særlig ide netop det år. De havde en yndlingssang, og den mente de passede særlig godt til netop palmesøndag og til at fortælle alle, hvordan man kan forstå fortællingen om Jesus.

Det er sangen ”Trouble maker” af Olly Murs. Du kan se videoen her nedenfor, hvis du vil. Men jeg siger bare på forhånd, at der er flere damer i bikini med i den! Man kan også sagtens læse denne prædiken uden at se videoen.

Trouble maker betyder ”ballademager”. Alle kender nok en ballademager, eller har mødt en. Måske har man selv prøvet at føle sig som en ballademager eller få tildelt rollen. I denne her sang har vi med en pige at gøre, som altid kommer ud i ballade. Hun er klodset, har temperament og er distræt. Og hun får også dem, der er tæt på hende i fedtefadet. Man kan godt få tanken, at man burde holde sig langt væk fra hende, for på overfladen er hun rigtig dårligt selskab. Ikke sådan en ens forældre ligefrem opfordrer en til at tage med hjem, med mindre de har lyst til at få væltet alle deres potteplanter og måske endda få en lidt for frisk bemærkning med i købet.

Men ser man videoen, opdager man ret hurtigt, at denne her ballademager, hun er mere end en ballademager. For noget at det, der gør, at hun kommer i fedtefadet, på sit arbejde, og alle steder hun kommer frem, det er at hun faktisk har en høj retfærdighedssans. Og hun finder sig ikke i hvad som helst. Hun kan ikke lade være med at sige sin mening, og hun tør godt være sig selv. Og så kan det godt være, at det hele det ramler lidt, og at hun ikke er en pæn pige. Men hun er en pige med ben i næsen.

Jeg tror hun er sådan en pige, som Jesus ville have haft med på sin vej, når han vandrede rundt. Og han ville både have kunnet forstå hende, han ville også have trøstet hende, og men han ville også altid være hendes ven. Der er ikke mange eksempler på, at Jesu valgte sine veninder eller venner, netop fordi de tilhørte flinkeskolen. Blandt Jesu venner er der rabbenskralder, dovne piger, højtråbende piger, skrappe piger, sørgmodige piger, ballademagere, piger, der aldrig har haft det let. Piger og drenge, som det er let at identificere sig med, hvis nu man skal være helt ærlig.

Og Jesus var jo også en trouble maker. Han fulgte aldrig den lette vej, han kunne ikke holde sin mund, han vendte tingene på hovedet, gjorde oprør og gjorde modstand. Og han var så meget en ballademager, at han var en eftersøgt mand. Og på grund af alt, hvad han havde sagt og gjort, hang der en dødsstraf over hans hoved. Hvis han havde været fej eller smart, afhængig af hvordan man ser på det, så havde han ikke gjort, som han gjorde palmesøndag – nemlig at tage op til Jerusalem, netop der hvor de, der var allermest vrede på ham og ville ham allermest til liv, var at finde. De der sad på magten og ikke ville af med den, slet ikke til en oprørsk ballademager.

Hvis han havde villet sit eget bedste, så havde han slået sig ned i en lille by, holdt lav profil, skiftet navn, farvet sit hår og påstået at han var en anden, end den han var. Men det gjorde han ikke, han vadede lige ind i farer og sin egen undergang.

Og da han red ind i Jerusalem på et æsel stod han mellem to grupper af mennesker. Dem der ville ham til livs, og dem der ville gøre ham til super-star. Men han underlagde sig hverken dem, der ville ham det ondt, eller dem der ville gøre ham til en stor og mægtig mand. Derfor red han lige ind i løvens hule, og derfor red han på et lille undseeligt æsel, for så kunne alle vel nok indse, at han var en anden slags super-star end den slags, der kommer på i audi’er med tonede ruder og på araberheste. Hans star quality var og er, at han så tydeligt vidste og viste, at desto større ballade man laver, desto mere har man brug for kærlighed. Og det er det, vi stadig kan fejre i dag.

Det sker ret tit, at kristendommen bliver fremstilet som en religion for dem, der gerne vil gå i flinkeskolen, for fromme, der føler sig mere fromme og mere flinke end andre, eller i hvert fald godt kunne tænke sig at være det. Men Jesus red alle dem i møde, der havde allermest brug for en hjælpende hånd, han blev fulgt af alle dem, der ikke havde mere at miste. Gud søn er en trouble maker, der stadig tager alle trouble makere til sig.  Amen.”