Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Alle spiller en rolle

Sognepræst Pernille Østrem prædiker 19. søndag efter trinitatis 2020

BØN: Du skabelsens Gud, som vil bøje dig ned til din verden i dag. Du, skaber, som åbner mit øje og kender mit hjertes slag. Din ånd over lande og have, din kalden på skabningen selv, er lyden i alt det du skabte, i blodets og flodernes væld. Amen.

Læs dagens evangelium her.

Du skabelsens Gud, som vil bøje dig ned til din verden i dag. Du, skaber, som åbner mit øje og kender mit hjertes slag. Din ånd over lande og have, din kalden på skabningen selv, er lyden i alt det du skabte, i blodets og flodernes væld.

Dagens evangelium er et væld af små sceneskift, hvor personerne træder ind og ud af handlingen, der er et væld af replikker og spreder sig over to dage.

Vi befinder os de år 30. Johannesevangeliet har lige taget sin begyndelse med det legendariske skabelsesdigt: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Det ord er det hvorved alting er blevet til – da Guds sagde ”Der skal blive lys” osv. Men der var jo ingen til stede til at bevidne det i sin tid ved skabelsen. Så for at mennesket skal kende Gud, lader han det ord blive født som et menneske – Jesus Kristus. Han er et livstegn fra Gud, et kærlighedens mærke. Når vi læser evangelierne får vi et vindue ind til det ord. Og Johannes Døberen er var sådan slags forløber for evangelierne: Sådan reklameudråber: "Ekstra, Ekstra, kommer snart til en by nær dig, Jesus Kristus, ham der bærer verden synd, Guds levende ord. Gå ikke glip af frelsen og det evige liv! Ekstra Ekstra."

Og det er så her vi træder ind i første scene i dagens evangelium. I den

  • første scene står Johannes Døber med to af sine disciple: Andreas og en hr NN. De får øje på Jesus, og spontant udbryder den omvandrende reklameoplæser: Se, der går Guds lam. Og de to disciple følger efter Jesus, Johannes Døber forsvinder ud til højre og ham hører vi ikke mere til (før hans hoved ligger på et fad, men det er en anden historie). Nu står de tre der og Jesus siger: Hvad vil I? De vil gerne se hvor han bor. Jesus er ikke karig og siger helt kort: ”Kom og se”. Det her sker om eftermiddagen. Og Andreas og den anden discipel bliver hos Jesus resten af dagen. 
  • Anden scene: Andreas møder sent om aftenen i sin bror Simon og fører ham hen til Jesus. Jesus tager ham til sig og giver ham endda et kælenavn: Peter. Nu er de fire.
  • Tredje scene foregår næste dag. Jesus vil gerne til Galilæa sammen med Andreas, Peter og den unavngivne. De fire drager afsted og på vejen møder de Filip. Jesus siger bare helt kort: Følg mig. Så er de fem. Vi få at vide at han er en gammel nabo eller skolekammerat til Andraes og Peter. Vi hører ikke Filips reaktion på dette ”Følg mig”, men vi må forstå at han følger med,
  • for i fjerde scene møder Filip Nathanael, og roder sig ud i en lang og dogmatisk forklaring om, at han, altså Filip, er blevet en del af Jesu entorage. Det gør ikke indtryk på Nathanael, i stedet lufter han så en stærk fordom, nemlig at ikke noget godt kan komme fra Nazaret, altså Jesu hjemby. Filip må have indset, at de lange overbevisningstaler ikke lige er det, der overbeviser. Så i stedet gør han som Jesus også gjorde det med Andreas og mr. NN: Han siger: ”Kom og Se”.
  • I Scene fem, går Nathanael og Filip hen til Jesus og de andre, som sidder lidt der fra. Dealen er jo, at Nathanael også skal blive en del af gruppen, ligesom Andreas, den unavngivne, Peter og Filip er blevet det. Så de kan blive seks. Og så er der en ordveksling mellem Jesus og Nathanael. Jesus siger ikke, ”nu skal du høre, hvis du går med os, så er der den fordel, at du går rundt sammen med Guds søn, det levende ord, Guds lam, verdens frelser, himlens og jorden konge.” Altså hele salgstalen. Han siger i stedet: ”Jeg ser dig og jeg anerkender dig”. ”Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, da du sad under figentræet”. Og det er åbenbart lige det Nathanael har brug for at høre. Hans fordomme er gjort til skamme og han bekender sig til Jesus.

Nu er vi ved vejs ende, de er fem disciple. Seks Personer sammen. Og nu folder Jesus hele pakken ud: Herligheden og sit budskab. Om himlens herlighed og menneskers del i det.

Normalt ville man vel sige at rent marketingsmæssigt og også ærlighedsmæssigt, skulle man vel først sige, hvad man har at tilbyde, og så bagefter invitere og kalde folk ind i inderkredsen. Men Jesus gør det modsatte. Han opfylder ikke fordommene om hvordan en vandreprædikant sælger et budskab.

Det var dagens mange sceneskift.

De fordomme som Nathanael lægger for en dag om at intet godt kan komme fra Nazaret, det er ikke fordi der er noget særlig galt med Nazaret. Det er bare fordi, at det er en lille bondeby ude på landet. Så det er storbymennesket, der lufter sine fordomme. Ligesom provinsboere kan lufter deres fordomme om Nørrebro og folk fra Aalborg City kan lufte deres fordomme om folk fra Nørresundby.

Paulus, hvis tekst jeg læst fra alteret tidligere, har også en forudindtaget antagelse om at hvert menneske eller hver legemesdel har sin rolle som en del af helheden.

Det er sådan set smukt og også rigtig: Øjne skal se, ører skal høre, hænder skal bære. Men det bare ikke alt der er at sige. Øjne skal også græde, hænder skal også slå i bordet. Hver ting til sin tid.

Jesus siger: spræng rolle-grænserne. Bryd ud af dem. Påtag jer nye roller, giv rollerne nyt indhold.

Filip går på ganske kort tid fra at være en der bliver kaldt til selv at være den der kalder. Og han holder ikke op med at være en der bliver kaldt på af Jesus, bare fordi han kalder på Nathanael.

Nathanael spiller rollen som den fordomsfulde. Men så snart han bliver kaldt noget andet en fordomsfuld, så er det som om han ikke behøver være det længere. Jesus kunne jo godt have sagt: Åh du er bare så fordomsfuld, men han gør det modsatte, siger til ham: Du er uden svig.

Det er som klassens klovn, der altid får skæld ud, og som efterhånden kun kan finde ud af at opføre sig som klovn. Bliver han set på af en voksen med nye øjne og kaldt ved et andet navn, så er mulighederne der pludselig for at bryde ud af rollen, eller give den nyt indhold.

Det er Guds ord, der taler og tales til mennesket, og det er lige det mennesket har brug for.

Det ord kommer helt fra skabelsen af og skaber lys, der hvor alle fordomme sagde, at alt var mørke og tomhed. Det ord bryder mure ned, som alle sagde var for tykke, og det ord bygger bro over de skel, som alle fordomme sagde os, det ikke var muligt.

I alt hvad vi ser og hører, i hvert et møde kan vi lytte efter Guds ord, eller blot ekkoet af Guds ord: Kom og se! Følg mig! Jeg ser dig. Amen.

Prædikener fra nedlukningen

Stefanskirkens ansigter