Godt & Småt

Du kan nu tilmelde dit unge menneske konfirmationsforberedelse i Stefanskirken. Det skal ske inden 1. september for at man kan deltage. Der er konfirmation sidste søndag i april 2019 kl. 10 og kl. 12. Man skal gå i 7. eller 8. klasse efter sommerferien for at blive indskrevet.

Send en...

at i Stefanskirken vier vi homoseksuelle 

at i Stefanskirken vier vi fraskilte

(Minimum en af jer skal bare være medlem af folkekirken – den anden er også velkommen til at melde sig ind)

Ikke medlem af folkekirken? Bare rolig - det kan ordnes. Se hvordan her.

Har du garn eller garnrester, som du ikke får brugt, modtager vi dem gerne. Så strikker og hækler vi flotte og sjove ting til julebazaren, hvor pengene går til julehjælp. Du må også gerne donere færdigstrikkede ting. Især sokker og karklude er farlig populært. Men alt andet som børnetøj og...

De første arrangementer til fredagsrundstykker i det nye år kan allerede nu ses ved at trykke her.

Siden opdateres løbende.

Minikor i Stefanskirken er et nyt tilbud til de 4-6-årige børn. Vi mødes i kirken mandage fra 16.30-17.30 og synger og leger. 

Læs mere her

Hver mandag samler Andrea Rose de mindste kirkegængere omkring sig til babysalmesang. Læs mere og tilmeld dig her.

En gang i måneden er der desuden babygudstjeneste i kirken, hvor Andrea tager sine instrumenter under den ene arm,...

Sjælesorg på Nettet er et nyt tiltag fra folkekirken, der gør det muligt at kontakte en præst på sjælesorg.nu for at få sjælesorg enten gennem chat eller samtale fra smartphone, tablet eller computer. Følg linket for yderligere information.

Fortsættelse af babysalmesang for de lidt større børn. Vi begynder i midten august, vil du være med til at synge og og bevæge dig med en af dine voksne? Se mere her

Snart i Stefanskirken

Fyraftensgudstjeneste

Onsdag, maj 23, 2018 - 17:00
Præst: 
Thomas Høg Nørager

Hver onsdag fra september til og med maj måned kan du kl. 17  gå til fyraftensgudstjeneste i Stefanskirken.

Det er en halv times andagts-tid i kirken med fællessang, bibelord, bøn og et stykke visdom fra verdenslitteraturen eller den kristne tradition. Noget at tygge på til sjælen. Noget konkret at tage med hjem. Et åndeligt favntag eller rusketur.

 

Efter fyraftensgudstjenesten kan man blive lidt i kirken, tage et pusterum, snakke lidt eller stille spørgsmål til præsten.

Storm P - fortalt af sognepræst Otto Lundgaard

fre 25. maj 2018 kl 09:30

Det er med stor glæde vi kan runde rundstykkke-sæsonen af med et gensyn af Otto Lundgaard og fortællingerne om Storm P. De mange tegninger og fluer, mundheld og anekdoter har givet os et muntert billede af den danske humorist Storm P., som vi kalder ham og husker ham som den dag i dag. Men hans kunstneriske løbebane var langt bredere og dybere. I sin kunst udleverede Storm P. ikke sine figurer til nar og grin, men forsøgte at skildre mennesket bag masken. Robert Storm Petersens syn på livet og friheden, på menneskene og Gud, møder os i vagabondens og klovnens skikkelse i hans tegninger og malerier samt i monologerne, som han selv fremførte som kabaretskuespiller.

Og så skal der også, ganske som vi plejer, synges fra Højskolesangbogen, drikkes kaffe og spises rundstykker. Det foregår alt sammen i ”Karmel”, Stefanskirkens menighedshus i Vedbækgade 12, 2200 lige skråt bag kirken – der er også adgang med elevator.

Det er gratis og alle er velkomne. Man skal blot stå tidligt op, for det hele begynder 9.30 og slutter omkring kl. 11.30.

Årets sogneudflugt med Anna Kirke

tir 29. maj 2018 kl 10:00

Turen går også dette år ud til storslåede seværdigheder og herlig frokost. I år er pladserne blevet revet væk. Vi ønsker de, der allerede har sikret sig en gratis billet en rigtig god tur! Hvis du har en billet, skal du møde i Anna kirke på Bjelkes Alle 19 kl. senest 9.45.

Syng Sommeren Ind

Onsdag, maj 30, 2018 - 17:00
Præst: 
Thomas Høg Nørager

Med Thomas Høg Nørager og Kevin Edelvang. Evergreens og ønskekoncert fra højskolesangbogen. Vi synger sammen i halvanden time.

Ramadanmiddag for alle

tor 31. maj 2018 kl 21:00

”Når vi kan dele hverdag - kan vi også dele højtider”

Stefanskirken og Dialog Forum og Danmarks Farver og Tro i Harmoni indbyder til venskabsaften på tværs af religioner.Kl. 20.30
Vi samles på kirkepladsen og vi opfordres til at snakke og blande os med folk vi endnu ikke kender.

Kl. 21 underholder Goldschmidts Akademis Stjernekor og musikanter bestående af jøder, muslimer og kristne med folkesange fra hele verden
Kl. 21:54 ”Iftar” solen er gået ned og fasten kan brydes.
Undervejs vil der være forskellige taler og indslag.
Kl.23:00 Godnat
På Stefanskirkepladsen, Nørrebrogade 191 2200 Kbh N

Babygudstjeneste

Fredag, juni 1, 2018 - 10:00
Præst: 
Pernille Østrem

En gang i måneden er der babygudstjeneste i kirken. Andrea Rose tager sine instrumenter under den ene arm, sognepræsten under den anden, og fylder kirken med musik og glade børn. Hold øje med kalenderen!

Babygudstjenesterne foregår altid på fredage kl. 10, i regelen første fredag i måneden (dog ikke i juli og august).

Menighedsmøde

søn 3. jun 2018 kl 12:30

Menighedsrådet indbyder alle interesserede til det årlige menighedsmøde, hvor der redegøres for sidste års regnskab og dette års budget. Der berettes om rådets virksomhed i det forløbne år og planlagte aktiviteter. Der er mulighed for at stille spørgsmål til nuværende medlemmer om deres arbejde i menighedsrådet. Mødet holdes søndag, den 3. juni kl. 12.30 - 13.30 i Karmel, Vedbækgade 12  (umiddelbart efter højmessen).

Kalender

m t o t f l s
 
1
 
2
 
3
 
4
 
5
 
6
 
7
 
8
 
9
 
10
 
11
 
12
 
13
 
14
 
15
 
16
 
17
 
18
 
19
 
20
 
21
 
22
 
23
 
24
 
25
 
26
 
27
 
28
 
29
 
30
 
31
 
 
 
 

Næste gudstjeneste

ons 23. maj 2018 kl 17:00
ved Thomas Høg Nørager