Den gamle bøsse

I gamle dage sad der ind indsamlingsbøsse uden på kirken ved indgangsdøren, så man døgnet rundt kunne give et bidrag til de fattige. På et tidspunkt blev bøssen fjernet, fordi der simpelthen blev brudt ind i den for tit. Så i mange år var der et hul i muren, hvor nogle mennesker satte satte lys eller efterlod deres slikpapir. Engang, da der var en murer i huset, besluttede daværende menighedsrådsformand, at hullet skulle mures til. 

Den gamle bøsse

Indbetal gerne et bidrag på MobilePay: 127663, så siger vi tak og giver bidraget videre.

Der er ikke langt fra at leve trygt til at overleve utrygt. Det må nogle af os sande i dette liv. Måske har du et økonomisk overskud, som du kan give videre til andre? Hvis du har kan du donere til Stefanskirkens menighedspleje. Hver uge banker mennesker i knibe på kirkens dør, og vi bidrager til madpakker, soveposer, tøj, julehjælp, børns fritidsaktiviteter med mere. De ting som du kan forestille dig er basis for ikke at fryse, ikke at sulte, ikke at føle sig udenfor i skolen. Kort sagt materielle ting, der giver sjælen næring og ro.

Menighedsplejen er medlem af Samvirkende Menighedsplejer.