1. søndag i fasten 2021
Prædiken ved sognepræst Pernille Østrem
Læs dagens tekster her

I dag skal vi med Jesus ud i ørkenen. Før vi skal det, har jeg fire indledende pointer.

1 Ørken betyder på hebræisk* det sted, hvor Gud ikke er. Land uden Gud. Men da den jødiske slave Moses gik ud ørkenen, mødte han dog i den brændende busk Gud, netop på det sted, hvor folk siger, at Gud ikke er. Netop på det sted gav Gud ham en ny vej at gå til frihed. *det sprog, det gamle testamente er skrevet på.

2 Da Jesus blev født, gik de vise mænd først vild, fordi deres forestillinger om, hvor himlens kongesøn skulle blive født, ledte dem til paladsets bonede gulve. Til sidst fandt de vej, netop uden for farbar vej, dér hvor man hverken forventer at møde Gud eller hver mand. De tre vise mænd fandt altså Guds søn i en udørk, hvor ingen forventede at møde ham.

Gud er der, hvor folk siger, at Gud ikke er!

3 Rabbineren Melissa Rafael undersøgte efter 2. verdenskrig breve og dagbøger fra kvinder i de nazistiske udryddelseslejre. Midt i dette menneskelige ørkenlandskab foretog de jødiske kvinder om muligt fortsat den traditionelle rituelle vask af deres døde børn og læste ’kaddish’ for dem. For også disse børn var mennesker både for Gud og mennesker, selvom de var sat ind i en virkelighed fuld af løgn om, at deres liv ikke var værdifuldt.

4 Djævelen; det er ham Bibelen igen og igen kalder for Løgnens far og Bagtaleren. Alle kan blive fristet til at tro på løgnene. Løgnene består i, at bagtale livet, prøve at overtale os til at synes bedre om døden end om livet og overtale os til synes bedre om at ødelægge os selv og andre.

Og nu ud i ørkenen: Ude i ørkenen og helvedes forgård, i ormegården, i udryddelseslejren, der kommer Gud til syne, og han går fristelsen i møde.

Den første fristelse: Fristelsen til at for sin egen vindings skyld at lave sten om til brød, som Djævelen foreslår. Om ikke ret længe, når Jesus har forladt ørkenen, vil vejen føre ham videre til mødet med en folkemængde på flere tusind mennesker, der sulter og tørster, ikke bare efter hans ord, men efter føde. Og da bruger han uden at blinke sine særlige evner og sørger for dem med kun to brød og fem fisk.

Gud er der, hvor folk siger, at Gud ikke er!

Den anden fristelse: Fristelsen til at bruge døden som et magtinstrument, en trussel, til egen vinding, sådan som Djævelen foreslår. Om ikke ret længe, når Jesus har forladt ørkenen, vil vejn føre ham videre til Jerusalem, hvor han Langfredag vil gå sin død i møde med åbne øjne, og han vil gøre det i vores sted. Og folk vil håne ham for at have stolet på Gud. Og i sin dødsangst vil han kalde på sin Far i himlen: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”.

Gud er der, hvor folk siger, at Gud ikke er!

Den tredje fristelse: Fristelsen til med magt at underlægge sig alle jorden riger og tilbede Løgnen, sådan som Djævelen foreslår det. Om ikke ret længe, når Jesus har forladt ørkenen, vil vejen føre ham gennem magtesløshedens og dødens mørke og ind i opstandelsens og sandhedens lys. Det er umuligt at fatte med logik og forstand, men:

Gud er der, hvor folk siger, at Gud ikke er!

Brødet og døden og magten Guds. Det er fristende for mennesket at tage brødet fra andre for egen vindings skyld. Det er fristende for mennesket at gøre sig til herre over, hvem der må leve og dø. Det er fristende for mennesket at tage magten for at dominere og undertrykke. Sådan som Løgnens far foreslår det. Igen og igen fristes vi til at bagtale og bedrage livet. Men også dér kommer Gud til syne og går os i møde. I ørkenen, i helvedes forgård, i mørket, i dødens skygge, dér hvor alt synes tabt. Og han kommer til os i lys og sandhed, og han kommer utrætteligt, igen og igen, for hans er riget, magten og æren, hans er brødet, døden, livet og magten.

Gud kommer til syne dér, hvor folk siger, at Gud ikke er. Amen.

Kirkebøn:

Himmelske Fader. Dit er brødet, livet og døden og magten.

Giv os ikke ligegyldighedens, forfængelighedens, magtlystens og de mange ords ånd. Men giv os at være dine tjenere, vi beder dig, giv os ydmyghedens, tålmodighedens og kærlighedens ånd. Må glæde og lys komme de nedbrudte i møde. Må der vokse erantis og vintergækker, hvor de træder. Giv styrke og mod, så de angste for kræfter til at rejse sig. Må de der græder mærke dit nærvær. Må dybe og beroligende toner vokse i brystet på os, så vores hjerter ikke bliver hårde og kolde. Giv de hvileløse nyt håb for natten. Giv os at tro på, at dit ord bliver hørt overalt på din jord, også der hvor folk, siger at du ikke er. Amen.