Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Stefanskirken
Et gudeligt slag i bolledejen!

Grundtvigs saloner

Stefanskirken er glade for at præsentere vores nyeste tiltag: Grundtvigs Saloner

Grundtvigs Saloner er udvalgte mandage med gudelighed, god mad og grundtvigsk oplysning

Kom og gå som du vil:

17.00 Kort gudstjeneste i kirken

17.30 fællesspisning (med tilmelding)

18.30 foredrag, kaffe og drøftelse i sognehuset

Tilmelding til spisning nederst på 

Forårets saloner ligger i april og maj, og du kan læse mere om indholdet nedenfor.

 

Mandag d. 17. april kl. 18.30: Ordination af de første kvindelige præster

I år er det 75 år siden, de første kvinder blev ordineret til et præsteembede i den danske folkekirke. Hvad banede vej for dette brud med den hidtidige praksis – måske den mest markante kirkelige forandring i det 20. århundrede? Hvem var disse første kvindelige præster, og kan vi lære noget af dem og diskussionerne fra dengang i dag?

Aftenens foredragsholder er Tine Ravnsted-Larsen Reeh, som er dr.theol. og lektor i kirkehistorie på Københavns Universitet.

 

Mandag d. 15. maj kl. 18.30: Den grønne Grundtvig og højskolesangbogens natursyn

Er Grundtvig grøn? Spørgsmålet er anakronistisk, for man vidste ikke meget om klimaforandringer i 1800-tallet. Men ville Grundtvigs natursyn være klimavenligt i dag, eller er hans store fokus på ånd og menneskeliv snarere et problem? Foredraget vil give en introduktion til Grundtvig og den grundtvigske tradition via højskolesangbogens digte om natur og menneskeliv fra 1830’erne til i dag. Foredraget vil også overveje, hvad religion, som Grundtvig forstår det, kan betyde for vores liv på og med kloden.

Aftenens foredragsholder er Kristoffer Garne f. 1990), som er sognepræst i Lemvig og står bag en række udgivelser om bl.a. Grundtvig.