Ikke af blod og jord, men af ånd og ord

Prædiken af Thomas Høg Nørager

Holdt i Stefanskirken den 21. marts 2021

Mariæ Bebudelsesdag  over Lukasevangeliet 1,26-38

Se teksterne her: https://www.bibelselskabet.dk/mariae-bebudelsesdag-fra-foerste-raekke

På Balkan i 1990’erne oplevede man etniske udrensninger – fordi ideen om at et bestemt landområde, tilhørte et bestemt folk, hurtigt medførte ideen om, at de mennesker der ikke besad de ’rigtige’ blod i årene, ikke havde de samme rettigheder. De måtte flygte eller blive skudt.

I dag er der fred de fleste steder – men for nylig har danske aviser bragt historien om at skoler har opdelt eleverne efter etnicitet. De er adskilt af hegn på samme skole. De taler ikke med hinanden. Kun om hinanden.

Tanken om man arver sin adgang til livet – igennem blod, jord og etnicitet kan lynhurtigt gøre medmennesker til undermennesker.

Og man kan også spole tiden tilbage til 2. verdenskrig og se hvordan tanken om det blodsbeslægtede folks førsteret og forrang, førte til udryddelseslejre af den der ikke besad ”det rigtige blod”.

Dagen i dag kalder vi Maria Bebudelse og har klangbund i fortællingen om englen Gabriel der bringer besked til Maria om, at hun skal blive gravid. Undfange Jesus Kristus, Guds søn, Guds ord, - ja, kært barn har mange navne – og det alt sammen, uden at have ’kendt’ en mand.

Om dette skriver litteraturprofessor Erik A. Nielsen smukt og poetisk: ”Den temmelig verdenshistoriske pointe ved Gabriels besøg hos den unge Maria er, at besvangringen af hende ikke på kvinders vis sker igennem hendes legemes nedre åbning, men igennem den øvre åbning, som hendes øre udgør.”

Det skelsættende er at i dette øjeblik undfanges en ny ide i verdenshistorien. At det ikke længere er blodbeslægtetheden der giver adgang til livet. Det er fortællingen om at den traditionelle familielinje brydes. (selvom de evangeliernes forfattere gør deres for at komme omkring den uorden – men der er ikke noget at gøre)

Jesus er traditionel forstand bastard! Der er ikke nogen fin slægtstavle. Josef er sur og tænker på at stikke af (det ved man hvis man læser juleevangelierne). At Jesus ikke arver sin identitet, sådan som en hund gør, gennem en verificerbar stamtavle, fortæller os noget. At mennesket ikke skal kendes ved blod og jord, men skal kendes ved ånd og ord. Det er et opgør med biologien.

Der findes en fortælling i de bibelske skrifter hvor det forlyder at Jesu mor, Maria er draget ud for at kalde sin søn, men nu den voksne Jesus hjem. Hun har hørt rygter om at han pådrager sig de lærdes vrede og at magthaverne gerne vil lukke munden på ham. Én siger til Jesus, ”din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig”. Men Jesus svarer, ”hvem er min mor og hvem er mine brødre?” og han peger ud over sine disciple og siger, ”her er min mor og mine brødre…”

I dette billede begynder noget nyt at tage form. Ideen om uægte børn må slås i stykker. Ideen om at et folk skal bestemmes ved etnicitet må slås i stykker. Familie og folk bindes ikke sammen af biologi og jord – men af ånd og ord.

At Guds ord – Jesus Kristus – undfanges hos en jomfru har ført mange vittigheder med sig i tiden løb – og fint med det - men under disse vittigheder og over disse vittigheder, blev betydningen af denne fortælling grebet af mennesker der hørte den. For således er det med Guds ord – det nedarves ikke gennem blod, men vokser ved det hjerte der hører det…

Således er kristendommens vision, at det ikke kun er Maria der måtte bliv gravid med Guds ord. Således er det kristendommens håb at også vi bliver gravide med Guds ord; med hjertet som livmoder – og med øret som indgang

Lyder det vanvittigt? Egentlig ikke: for Guds ord er kærlighed og som et barn vokser i en gravid kvindes mave, bærer kristendommen håbet om at kærligheden må vokse i os!  så enkelt er det.

Som salmedigteren Kingo digter, O Herre Jesus, lad din Ånd mig kraftig overskygge, bered mit hjerte ved din hånd, at du deri kan bygge, at også jeg kan åndelig undfange dig og aldrig fra dig rykke!

”at også jeg kan åndelig undfange dig” – siger salmen: lad mig blive gravid med kærlighed.

Og til det svarer evangeliet – at kærligheden er dig givet uanset hvad du kommer med – og om du overhovedet kommer med noget – for adgang til livet, kærlighed, folk og familie kommer ikke af blod og jord – men kommer med ånd og ord.