Velkommen - ikke med glorie, men med historie

1. søndag efter påske over Johannesevangeliet 20,19-31

 Prædiken af Thomas Høg Nørager

Holdt i Stefanskirken den 21. marts 2021

Se teksterne her: https://www.bibelselskabet.dk/1-s-efter-paaske-fra-foerste-raekke

Caravaggio (1571-1610)  The incredulity of st. Thomas

Prøv lige at se de beskidte hænder Thomas har. Man kan se det omkring højre tommelfingernegl. Og selvfølgelig er de beskidte. For som vores fortælling just har oplyst os om, og som dette billede er malet over, er Thomas først senere stødt til selskabet af desillusionerede og bange disciple.

Mon ikke han har været tilbage ved sit gamle arbejde, sit gamle håndværk. Det er en arbejders hænder han har. Muskuløse, stærke, hærdede, senede; man kan se det på hans venstre hånd. Og han har slidt; hans tøj er blevet slidt, han har ikke skiftet tøj. Der er hul i hans tøj på venstre skulder.

Det er en slidt, og beskidt finger, der føres ind i Jesu åbne sidesår. Og den slidte beskidte finger bærer med sig en dyb pointe ind i dette billede, som i sig selv er en kunstners prædiken.

Kunstneren Caravaggio (1571-1610), malede rigtige mennesker. Og disciple og andre bibelske personer blev ikke malet som hellige, men som mennesker; ikke med glorie, men med historie. Som når Caravaggio kunne vise disciplen Matthæus med snavsede fødder, eller når han malede Den døde Maria efter en prostituerets opsvulmede lig. Eller som vi ser det her, disciplen Thomas med beskidte hænder og hullet tøj. Ikke med glorie, men med historie.

Den fortælling vi har hørt i dag, kaldes om tvivleren Thomas. Og maleriet kaldes også St. Thomas’ tvivl. Men det kan godt gøre mig irriteret. Fordi man igennem kirkehistorien og traditionen, har fjernet fokus fra det smukke - fra evangeliet - i denne fortælling.

Kirken har historisk set, med denne fortælling i baghånden, gjort kristendommen til et spørgsmål om tvivl over for tro. Det er godt at tro, det er skidt at tvivle. Disciplen Thomas repræsenterer tvivlen og er det dårlige eksempel, for han skal se, røre og mærke – ’og salig er den der tror uden at have set’ ... Vær ikke en Thomas har kirken fortalt os. Vær troende, ikke tvivlende. Og nogle kirke fortæller det sådan endnu. Ak ja...

For denne fortælling, dette billede, handler ikke om tro vs. tvivl. Denne fortælling, dette billede, handler om at det splittede, snavsede, pjaltede og tvivlende menneske ikke afvises.

Se på billedet, hør fortællingen. Med kærlig hånd og milde øjne bydes det splittede, snavsede, pjaltede og tvivlende menneske velkomment, helt ind. Der hvor der ikke er afstand tilbage. Uden bud om at vaske hænder først. Eller spritte af; eller tage ansigtsmaske på.

Dette scene handler ikke om disciplen Thomas’ tro vs. tvivl.

Denne scene handler om at turde leve i og erkende og integrere en splittet, snavset, pjaltet og tvivlende verden… Evangeliet som scenen spejler: Forvent ikke mennesker med glorie, men mennesker med historie! Måske det kommer den dag hvor jeg tør erkende at også jeg er splittet, snavset og tvivlende…

Og dette er hvad tro betyder - for at vende tilbage til billedet af den tvivlende Thomas’ en sidste gang - at have tillid til, at du uden glorie, men med hele din historie - er budt velkommen – helt indenfor.