PRÆDIKEN ASKEONSDAG, 

Af Mette Juul, holdt i Stefanskirken d. 2. marts 2022

Evangelielæsning: Matt 4,1-11 https://www.bibelselskabet.dk/...

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Amen.

Han var den smukkeste mand i verden. Enhver kvinde, som så på ham, blev helt opslugt af hans skønhed, men han ofrede dem ikke så meget som et blik.

Men en forbandelse betød, at han skulle blive forelsket i en person, som han aldrig ville kunne få, og at han skulle tilbringe evigheden på at se på vedkommende.

Dette var han lykkeligt uvidende om den dag, han gik i skoven. På et tidspunkt nåede han til en lille sø, og han bøjede ned sig for at få noget at drikke. Idet han nærmede sig vandoverfladen, fik han øje på sit eget spejlbillede og han sagde med stor lykke i stemmen: "Åh, hvor smuk. Jeg er ham!" Han kunne ikke få selv til at drikke af vandet, for så ville han jo ødelægge spejlbilledet. Han kunne simpelthen ikke rive sig væk. Han slog rod og groede fast og blev omdannet til en plante. Denne plante, Narcissus, bærer sit navn på grund af sin skønhed OG sin giftige karakter.

Vi kan også gro fast, når vi bliver for selvoptagede. Vi kan gro fast i synet på os selv og på andre. Vi udvikler os ikke. Vi flytter os ikke – hverken fysisk eller mentalt. Og vi ser og hører ikke Gud. Vi skaber i stedet afguder, som vi tilbeder – og i værste fald gør vi os selv til guder i vores eget og i hinandens liv.

De fleste af os er omgivet af ting og sager, som vi ikke mener, vi kan undvære. Ting og sager, som vi propper ind i det spejlbillede, som vi opbygger for at se os selv ud fra lige præcis det ideal, som vi hver især ønsker at se.

Men det kan også komme til udtryk i vores handlinger. Når vi f.eks. er optagede af at poste beskeder og billeder på de sociale medier; når vi opstiller mål og retningslinjer for, hvad vi skal spise, hvordan og hvor ofte vi skal motionere; hvordan vi skal være gode forældre; hvordan vi skal være gode mennesker osv.

Det er vores forsøg på at opstille en idealverden og kontrollere den.

Men ved at sætte sådanne ting og handlinger op på en piedestal kan vi komme til at forgude dem. Vi gør dem til afguder.

Og hvis vi så ikke kan leve op til de ting og handlinger – regler om man vil –  som vi selv har opsat, ja så dømmer vi os selv og hinanden, og så gør vi jo os selv til guder.

I læsningen fra Matthæus-evangeliet hørte vi, hvordan Djævelen forsøgte at lokke Jesus til at gøre sten til brød for at stille hans sult efter 40 dages faste. Til at få ham til at styrte sig ud fra templets tinde for så at lade sig gribe af engle. Og til at få ham til at kaste sig for fødderne af Djævlen og tilbede ham mod at få alle verdens riger og deres herlighed.

Men at gøre disse undere vil jo være at tage dén sag i egen hånd, som er Guds sag. Det vil være at bryde med naturen og dens love. Det vil være at unddrage sig de vilkår, som Jesus har fået som menneske. Det vil være at gøre sig lig Gud ved at tilrane sig hans magt.

Jesus viser os, at som mennesker er han den lydige, der er behersket af Guds ånd. Som mennesker modstår han grundmenneskelige fristelser.

Fasten er en påmindelse til os om, at vi blot er mennesker. En påmindelse om, at vi skal vende os bort fra vores eget spejlbillede. Vi skal ikke dyrke afguder, og vi skal ikke gøre os selv til guder. Derimod skal vi vende blikket mod Gud.

Og det kan vi gøre ved at skære det overflødige væk – alt det, der står imellem os og Gud.

Og det er sundt i hvert fald en gang om året at gøre status. At se og overveje, om man har fået opstillet for mange afguder i sit liv. Og om man selv er begyndt at agere som en gud i sit eget liv.

Fasten kommer ikke an på at opstille nye regler for sig selv, hvor man skal leve op til særlige krav om afholdenhed. Og vi skal slet ikke gøre det for at opnå Guds nåde, for Guds nåde er alt for intet. Det er slet ikke vores opgave at skabe regler for os selv, som vi kan frelse os ved og tilgive hinanden ved.

Men fasten kan hjælpe os til at bevare proportionerne i det, vi fokuserer på i det daglige.

I vores travle hverdag og i vores forsøg på at leve op til egne og andres forventninger kan vi have svært ved at skabe et mentalt rum til at huske på, hvad der er det vigtige i vores liv. Vi kan derfor let glemme proportionerne. Det kan være svært at se dét ydre, som har magten over vores indre.

I den forbindelse kan afholdenhed være en hjælp. For nogen kan det være en hjælp, at man i fastetiden ikke spiser kød eller sukker, eller at man ikke drikker vin. For andre kan det at afstå fra at læse nyheder, fra at være på de sociale medier og fra at sidde foran skærmen til en god serie på Netflix være en hjælp til fokusere på det vigtige i tilværelsen.

For afholdenhed kan være med til at skabe et mentalt tomrum, og dette tomrum kan hjælpe os til at skabe dét mentale rum, hvor vi kan forstå og indse, at verden er så meget større end vores egen lille verden, som vi akkurat lige kan overskue, fordi vi selv forsøger at kontrollere den.

Afholdenhed kan hjælpe os til at få øje på den gave, som skænkes os i Påskens budskab. Påskemorgen er  fortvivlelsens modsætning og den er overskud af håb. Det er dén gave, som vi skal få øje på i fastetiden.

Men hvordan vi vælger at åbne sindet for at tage imod den gave, er ikke det væsentlige. Der er altså ikke en pligt til at faste. Det væsentlige er, at man tømmer sig for det overflødige, der fylder det moderne liv op.

Derfor kan blikket også vendes væk fra os selv og mod Gud på anden vis end ved at faste. Man kan komme herhen i kirken om søndagen og lade roen falde over sig og lytte til evangeliet. Man kan sidde i sin sofa og folde sin hænder og i fordybelse koncentrere sig om Gud. Og så kan man, som Esajasteksten opfordrer til, dele sit brød med den sultne, give husly til de hjemløse og give klæder til den nøgne.

Måske er det faktisk nemmere for os i denne tid at se de rette proportioner. At se, hvad der er det vigtige i vores liv.

Når man ser de gribende billeder af grædende ukrainske fædre, der – måske for allersidste gang – giver deres børn og hustru et farvelkys, før de køres i sikkerhed i nabolandene. De efterlader alt bag sig. De efterlader al deres jordiske gods. Og de efterlader deres elskede fædre og ægtefæller, som bliver tilbage for at forsvare deres land, deres selvstændighed og deres frihed.

Når vi ser mennesker stå ved afgrunden på dén måde, så er vi ikke ét sekund i tvivl om, hvad der er det vigtigste i livet.

Og det står også klart for os, at vi lige nu har allermest brug for Påskens overskud af håb.

Lad derfor hænderne slippe spejlet.

At faste er at tømme hænderne og række dem frem mod Gud. At bede er at lade de tomme hænder blive fyldt op af Gud.

Amen

Lov og tak og evig ære være sig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

- 0 -

Jeg vil nu bede en bøn, som er formuleret af Olga Grygorieva Kohens. Hendes far er russer og hendes mor er ukrainer.  Hun er selv præst i Maribo:

Lad os alle bede:

Kære Gud, Vor himmelske Fader

Det, som vi frygtede, kom til at ske:

En omfattende krig i Ukraine brød løs.

I tider, hvor det er sværest, hvor vi er chokerede, fortvivlede og bange for, hvad fremtiden vil bringe, søger vi tilflugt hos dig.

Du er vores klippe og vores mest trofaste beskytter. Giv os styrke, overskud og sindsro til ikke at gå i panik og blive martret af angst.

Lad ikke rædslen bryde os ned. Men mind os om, at ved din søn, Jesus Kristus, som er dit hjertes spejl, giver du ethvert menneske, der tror på ham, en styrke til at finde frem til det bedste, det mest medmenneskelige i sig selv og give det videre til sin næste.

Kære Jesus, styrk vort kristne fællesskab, så vi følger dine bud om næstekærlighed og fører dem ud i livet selv i de sværeste tider.

Vi beder for politikere, soldater og alle magthavere, der direkte eller indirekte er involveret i krigen. Mind dem om, at de er skabt i Guds billede, og at Guds ånd bor i dem, så de ikke skal samles om magt og vold, men om næstekærlighed og ægte omsorg for de nationer, der har betroet dem tillid.

Giv dem kløgt, mod og held til at finde frem til en løsning, som kan afslutte krig og blodsudgydelse…

Kære Gud, bevar freden i Europa og i verden.

Og nu til det, der gør mest ondt:

Vi beder til dig for folk i Ukraine, øst og vest: Vær dem nær. Lad bomberne, kuglerne, granaterne, flyve forbi dem. Lad dem undslippe døden og kvæstelser.

Lad dem finde husly og mad. Lad dem møde medmenneskelighed og omsorg, hvor end krigens forløb bringer dem hen.

Vi beder til dig for de ukrainske børn: Hold hånden over dem og hold den fast, så at intet ondt kan ske dem. Lad dem leve og blive voksne.

Vi beder for de tusindvis af uskyldige sjæle: Børn, kvinder og ældre der er allerede er omkommet i denne grusomme konflikt.

Kære Gud, de led så meget, tag dem i din ømme favn, trøst dem og giv dem fred. Herre, hør vores bøn, for den kommer fra hjertet!

Amen

Være stille sammen

Tænde lys eller sidde for sig selv i stilhed