Alting brydes ned.

Langfredag er dagen, hvor Jesus blev udsat for tortur, måtte bære sit kors til sin egen korsfæstelse og blev sømmet fast på korset, før han døde af udmattelse og iltmangel, mens hans mor lå ved korsets fod og græd.

I den kristne livstydning har vi en Gud, som døden nær råbte sit gudsforladte smertensskrig: »Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig.« Langfredag er dagen, hvor vi gennemlever alt dette i visheden om, at vi har en Gud, der selv helt ind i vores dybeste følelse af smerte og meningsløshed, ikke bare er medvidende, men også medlidende.

I Stefanskirkens Langfredagsgudstjeneste bliver alting langsomt brudt ned og pakket væk, lys, alterudstyr, ord, musikkens toner, ja selve meningen. Til sidst står kun korset med den korsfæstede tilbage.