05/02/2025 0 Kommentarer
Orienteringsmøde vedr. udfyldningsvalg til menighedsrådet
Orienteringsmøde vedr. udfyldningsvalg til menighedsrådet

Fællesskab. Medbestemmelse. Frivillighed. Er det noget for dig?
Så har du mulighed for at få tanket op på alle tre dele ved at blive en del af Stefanskirkens menighedsråd.
Den 5. februar 2025 kl. 19 er der nemlig orienteringsmøde om menighedsrådets opgaver, fordi vi den 11. marts 2025 19 afholder udfyldningsvalg til Stefanskirkens menighedsråd, og vi mangler ét medlem og gerne et par suppleanter.
Alle er velkomne, så kom hvis du er nysgerrig efter at høre om menighedsrådsarbejdet. For at stille op skal du bo i Sankt Stefans sogn eller have løst sognebånd til én af kirkens præster.
På orienteringsmødet vil vi fortælle lidt om de opgaver der er i menighedsrådet, hvilke aktiviteter vi arrangerer og hvordan man kan stille op til menighedsrådsvalget.
Valgforsamlingen er som sagt d. 11. marts 2025 kl. 19.
Kommentarer