Ved receptionen i anledning af Stefanskirkens 150-års jubilæum blev der uropført en sang, som Stefanskirkens hus-poet, Peter "Annapurna" Elversang, havde skrevet og komponeret til lejligheden. 

Peter Elversang var i senhalvfjerdserne en af sangerne og sangskriverne i
bandet Bifrost under pseudonymet Annapurna, et navn, han har fået af sin
indiske Guru, hvis lære han stadig praktiserer. Siden forsommeren 1995 har
han været ”stamgæst” i Stefanskirken, hvor han endda langtidsvikarierede for
kirketjeneren i to år sidst i halvfemserne. Den daværende sognepræst, Anne
Braad, opfordrede ham til at forsøge sig med at skrive kristne salmer, hvilket
resulterede i CD’en ”Underets Vugge”, udkommet i 2002. Den nuværende
sognepræst, Pernille Østrem, har igennem de seneste ni år med mellemrum
efterlyst sange til specifikke bibeltekster, og da Peter ikke altid havde noget
relevant materiale liggende, har han nyskrevet i alt fem sange til afsyngelse i
kirken. Denne nye lejlighedssang er altså den sjette lavet på bestilling fra
Pernille. 

Til jubilumsreceptionen var det Peter selv, der sang for, og han akkompagnerede efterfølgende alle jubilæumsgæsterne så de også fik lov til at synge med.

Vi er stolte af at dele sangen med jer, og meget glade for, at Peter endda har lavet en indspilning af den, så alle kan få lov til at høre, hvor god den er! God lyttelyst!

HØR HELE SANGEN PÅ YOUTUBE

Sankt Stefans Sang 

1. Da Jesus var død, og hans kirke var ny,
endnu uden pragtfulde sale,
gik Stefan omkring i Jerusalem by,
og med såvel handling som tale
afhjalp han korporlig og sjælelig nød,
forklarede, hvad Jesu budskab betød,
og bød dem, som sultede, brød.

 
2. Da den lille menighed voksede til,
blev autoriteterne bange,
og magten begyndte sit åndløse spil,
som det jo er set mange gange.
De dænged’ ham til i en byge af sten,
mens Stefan bad for dem, hver eneste én.
Så døde han af sine men.

 
3. I dag står et kirkehus på Nørrebro,
som nu i halvandet århundred
har dyrket vort fællesskab, styrket vor tro,
mens verden har truet og dundret.
Det er som en havn, som en trøstende favn,
her finder vi lindring for mismod og savn,
i Jesu og i Stefans navn.

 
4. Skønt brødet nu blot er en lille oblat
og vinen nu kun nogle dråber,
har Ånden i måltidet samme format
som dengang, og hvor vi dog håber,
at kirken, hvordan det i verden så går,
i endnu et hundrede og halvtreds år
bli’r stående her, hvor den står.

KLIK HER FOR AT HØRE SANGEN

 
Tekst og melodi: Peter ”Annapurna” Elversang, 2024