Sognebåndsløsning

Hvis du føler dig tilknyttet Stefanskirken frem for din egen sognekirke, er det muligt at løse sognebånd. Sognebåndsløsning til en præst ved Stefanskirken medfører, at dine børn kan blive døbt og konfirmeret i Stefanskirken og at du kan blive gift og begravet eller gøre brug af vores præster, selvom du bor i et andet sogn.

Det er nemt at løse sognebånd. Du kan udfylde sognebåndsløsningsblanketten digitalt. Når sognebåndsløsningen er registreret af præsten og kordegnen modtager du en bekræftelse i din e-Boks.

Udfyld den elektroniske blanket her.

Hvis du hellere vil udfylde blanketten på papir, kan du udskrive den selv.

Hent sognebåndsløsningsblanketten til udskrift her.

Har du ikke en printer, kan blanketten afhentes i våbenhuset i Stefanskirken eller på kirkekontoret, Vedbækgade 12, 1. sal. Når blanketten er udfyldt, kan den afleveres eller sendes til sognepræsten eller kirkekontoret. Hvis du ønsker at sende den digitalt bedes du gøre det via vores sikre mail.

Hvis du ønsker en samtale med en af præsterne, før du løser sognebånd, er du velkomme til at skrive til Thomas, Mette eller Pernille. Husk ikke at sende personfølsomme oplysninger på mail.

På blanketten bliver du bedt om at tage stilling til, om du vil have valgret og være opstillingsberettet til menighedsrådsvalg i Sankt Stefans Sogn. Hvis du får valgret og bliver opstillingsberettet i Sankt Stefans Sogn, mister du naturligvis valgret og opstillingsmulighed til menighedsrådet i dit bopælssogn.

Du får selvfølgelig en bekræftelse på sognebåndsløsningen. Vi sender den til din e-Boks.

Selvom du har løst sognebånd til Sankt Stefans Kirke, foregår den administrative personregistrering stadig i dit bopælssogn. Det betyder at fødselsanmeldelser, navneændring mm. sker i dit bopælssogn, imens de kirkelige handlinger kan foregå i Sankt Stefans Kirke.

Er du i tvivl om noget kan du kontakte kordegnen.